Sidste herredouble
Friday, December 28th, 2007
Det var de unge talenter, der trak det længste strå i den sidste kamp i indledende runde. Mathias Boe (billedet) og Carsten Mogensen besejrede Jonas Rasmussen og Lars Paaske med 21-19, 21-17. Kampen havde ingen betydning, da begge par havde tabt til Abdul Latif Mohd Z. og Mohd Tazari Mohd F. fra Malaysia.

Efter sidste års masters-skuffelse lykkedes det i år Jens Eriksen og Martin Lundgaard at kvalificere sig til finalen, efter aftenens sejr over Michal Logosz/Robert Mateusiak, Polen (billedet) 21-15, 21-19.
Kenneth Jonassen havde ikke de store problemer med at besejre den ellers velspillende Hashim Muhd Roslin, med cifrene 21-12, 21-12.
Det blev Tine Rasmussen (billedet), der vandt prisen som Årets Badminton-spiller. Prisen, der er på 10.000 DKK, blev uddelt her til aften før aftenens kampe gik i gang.