Kenneth i finalen
Kenneth Jonassen havde ikke de store problemer med at besejre den ellers velspillende Hashim Muhd Roslin, med cifrene 21-12, 21-12.
Kenneth Jonassen har normalt et godt tag på Hashim Muhd Roslin. Efter kampen sagde danskeren, at “der var mange tætte dueller”, men “Hvis jeg er disciplineret – hvad jeg ikke syntes jeg var – kan han ikke stille noget op!”
Fra en af de sidste dueller:

Photo: Leif Andersen, TOPBadminton.
I morgen møder Kenneth Jonassen så Peter Gade i finalen. Det bliver den sidste Masters-kamp for Kenneths vedkommende – det mente han selv. Han trækker sig efter OL – uanset resultatet, og han kunne ikke – i modsætning til Peter Gade – forestille sig, at han på nogen måde ville fortsætte på internationalt topplan efter OL.
Den annoncerede Damesingle-finale mellem Zhou Mi, Hong Kong, og Petya Nedelcheva, Bulgarien, blev aflyst, da bulgareren endnu ikke er kommet sig over sin skade fra i går.
