Semifinaler

Martin Lundgaard Martin Lundgaard (til venstre) og Jens Eriksen kvalificerede sig til finalen i herredouble i Denmark Open lørdag eftermiddag i Arena Fyn. De besejrede de bundseedede Fu Haifeng og Cai Yun, Kina, i et spændende time-langt opgør.

Kraftigt støttet af publikum tog Jens Eriksen og Martin Lundgaard forholdvis ubesværet 1. sæt 21-16. I 2. sæt kom de bagud fra starten og var nede med 6-11, før de fik tvunget kineserne ud i nogle lange dueller, som fik dem til at lave en række fejl. Danskerne fulgte så med fra 14-14, men tabte omspillet 21-23.

Foto: Dille Andersen @ TOPBadmiton

Den lige kamp fortsatte i 3. sæ og danskerne nåede sideskiftet først, 11-9. De blev inhentet igen ved 12-12, hvor et en serv måtte gå om fordi dommerne ikke havde set at den var ude. Det rystede Martin Lundgaard en smule, men de holdt fokus og den tætte kamp fortsatte.

Til slut rejste publikum og klappede, mens Jens Eriksen og Martin Lundgård tog de to sidste point til 21-19.

Foto: Dille Andersen @ TOPBadminton

På den anden bane spillede Nathan Robertson og Gail Emms, England, semifinale mod Sudket Prapakamol og Saralee Thoungthongkam, Thailand. Thailænderne har været en positiv overraskelse indtil nu i turneringen, men i dag virkede de modløse overfor englænderne, der er seeded 3. Englænderne holdt en sikker føring igennem hele kampen, der blev vundet 21-19, 21-17.

Foto: Leif Andersen @ TOPBadminton

Derefter var det Kenneth Jonassens tur på bane 2. Som han på forhånd havde sagt, så var det 2. gang han kom i en Denmark Open semifinale - og den første gang det ikke var mod Peter Gade. Nu var det immidlertid mod Lin Dan, Kina, og det var ikke lettere - tværtimod. Kenneth eneste chance er, at han ved at kinere på et eller andet tidspunkt i kampen går ned på 95% effektivitet - og så skal man slå til.

Chancen for Kenneth Jonassen kom i 2. sæt, og det lykkedes ham at tage sættet - som den første modstander Lin Dan har mødt i turneringen indtil nu.

Her er Kenneth Jonassen igang med at vinde 2. sæt. Foto: Leif Andersen @ TOPBadminton.

I 3. sæt satte Lin Dan turbo på igen, og vandt kampen 21-13, 20-22, 21-19.

Den 2. herresingle semifinale blev også en lang affære - og noget mere lige. Til sidst lykkedes det dog Bao Chunlai (herover) at overvinde sig selv og modstanderen, Lee Chong Wei, Malasia. 11-21, 21-18, 21-16.

Foto: Leif Andersen @ TOPBadminton

Alle resulater fra semifinalerne findes på Tournamentsoftware, og der er flere billeder på dagens album på TOPBadminton.