Sidst rettet: 21. maj 1998, 16:56
Thomas & Uber Cup - Badminton
Queen Elizabeth Stadium, Hong Kong - 15-24. maj 1998
21. maj 1998 - Uber Cup 1/2-finale
Danmark spillede mod Indonesien i 1/2-finalen.
Kampene
Camilla Martin (førstesingle), DEN - Susi Susanti, INA 11-7, 5-11, 4-11
En virkelig velspillet kamp. Camilla virkede tændt, men
Susi Susanti svarer godt igen. Det var nogle fantastiske
dueller i 1. sæt. Susi Susanti er nok den meste elegante spiller,
som DilleSport har set på en bane.
Det er 15. gang de to mødes - og Camilla har aldrig vundet en kamp
endnu. 1. sæt i dag var blot 3. gang, Camilla har taget et sæt
fra Susanti.
Camilla Martin tabte 2. sæt. Det var ikke fordi hun spillede
dårligt - men Susi Susanti spillede bare den tand bedre.
Susi Susanti vandt også 3. sæt, så det står nu 1-0 til Indonesien.
Det ser ud som om Camilla Martin taber kræfterne, når hun spiller
mod Susi Susanti. Hun kan ikke holde tempoet i de lange dueller.
Sådan har det altid været, når hun har mødt indoneseren. Ifølge
Radiosportens Frank Witt, der har fulgt Susanti i hele hendes karriere,
var dagens kamp "som at se en gammel film".
Rikke Olsen/Marlene Thomsen (førstedouble), DEN 6-15, 9-15
- Eliza/Rosiana Zelyn, INA
Der var ikke rigtigt noget, danskerne kunne stille op i 1. sæt.
De manglede skarphed, og var konstant "på hælene". Heller ikke
i 2. sæt var der noget at komme efter. Rikke og Majken løftede
blot boldene op til indoneserne, der konstant var i offensiven.
2-0 til Indonesien efter 2. matchbold.
Mette Pedersen (andensingle), DEN - Mia Audina, INA 11-12, 4-11
Det var det. Indonesien er i finalen mod Kina på lørdag.
Ann Jørgensen/Camilla Martin (andendouble), DEN 15-6, 8-15, 7-15
- Indarti Isoliana/Denyana Lomban, INA
Mette Sørensen (trediesingle), DEN - Ellen Engelina, INA 11-1, 11-5
Mette Sørensen skaffede Danmark en moralsk oprejsning, og
forhindrede den totale ydmygelse. Slutresultat 4-1 til
Indonesien.
dille@blanet.dk