[DILLESPORT SPECIAL]
Sidst rettet: 19. maj 1998, 21:40

Thomas & Uber Cup - Badminton

Queen Elizabeth Stadium, Hong Kong - 15-24. maj 1998

Uber Cup

Danmarks damer vandt også deres 2. kamp i Uber Cup'en her i Hong Kong. Det blev til en 4-1 sejr over værtsnationen.

Camilla Martin lagde ud med en sikker sejr, 11-1, 11-8, og spillede et noget sikrere spil end mod Japan fredag. Hun spillede sin modstander ud i alle hjørner - Sejren var sikker. Men Camilla måtte alligevel ud i en sej kamp for for at få sin matchbold - hele 8 blev det til.

Mette Pedersen måtte ud i 3 sæt. Første sæt vandt hun uden de store anstrengelser og gik ud til fin start i 2. sæt. Men ved 4-0 begyndte problemerne. Hun begyndte at virke sjusket - alt for mange bolde blev sendt ud af banen. Foran 9-6 så tingene godt - men om Mette blev nervøs skal være usagt, men Hong Kong kineseren fik fremtvunget ombolde og vandt sættet 9-12. 3. sæt var overhovedet ikke godt for Mette. Hun måtte slås hårdt for at komme foran 3-0. Fejlene kom i en lind strøm. For mange bolde ud over linierne og for mange bolde i nettet. Det gjorde det nemt for Hong Kong kineseren at tage de næste 11 point i træk.

Danmarks 2 doubler - Rikke Olsen/Marlene Thomsen og Ann Jørgensen og Majken Vange spillede nogle seværdige kampe. Begge doubler måtte slås en smule, men der var reelt kun spænding - en anelse spænding - i Ann og Majkens kamp. Danskerne måtte ved stillingen 13-13 i 1. sæt ud i ombolde. Dem vandt de meget nemt og overlegent. De måtte arbejde for sejren i 2. sæt. De kom hurtigt bagud 0-4, og specielt Majken virkede noget nervøs. Fra 0-4 gik danskerne til føringer på 8-4 og 12-7. Den mest dramatiske situation i kampen opstod ved 13-9 føringen. Danskerne vandt den følgende bold og kom på 14-9, men dommeren underkendte pointet og fratog enda danskerne yderligere point til stilligen 12-9. Hun mente, at Ann Jørgensen havde placeret sig forkert på banen. Referee - danske Torsten Berg - blev kaldt ind, og han redte trådene ud - til 14-9. Matchbolden sad klokkerent nede i det ene hjørne - og blev dømt ude - men hvor dommeren og Hong Kong kineserne sagde at den var god nok: Sejren var hjemme.

Mette Sørensen gjorde kort proces med sin modstander. Danskeren spillede ganske flotte perioder og virkede tændt. På intet tidspunkt var hun på halen.

[Tilbage til resultaterne ]



dille@blanet.dk
Kampagne: Best viewed with any browser