![[DILLESPORT SPECIAL]](../../ill/sportspc.gif)
De indonesiske tilskuere var i klart overtal, og de udgjorde en stor del af de 3.000 tilskuere (fuldt hus!) De var klædt i rød-hvide farver, og udtyret med alt lige fra flag, fløjter, trommer og - ikke mindst - stemmer! Og ikke een gang, under den 6 timer lange finale, holdt de pause!
Indonesiens herrer skulle forsøge at vinde Thomas Cup trofæet for tredje gang i træk, og det lykkedes med en 3-2 sejr.
Malaysia og Indonesien er ikke ukendte med at møde hinanden i Thomas Cup finalen. 7 gange er det blevet til - inklusive denne i 1998 - og Indonesien har trukket det længste strå 5 gange.
Da Indonesien afgjorde finalen ved at vinde til 3-1 (der spilles 5 kampe) var stemningen nærmest euforisk! Udover at spillerne naturligvis var glade, gav deres tilhængere sig endnu mere, end de havde gjort! Der blev i bogstaveligste forstand danset på lægterne! Og ved præmieoverrækkelsen og den efterfølgende indonesiske nationalsang - jamen, den stemning var ligesom at høre "Der er et yndigt land..." - meget stemningsfuldt!
Var Malaysia skuffet? Ja, spillerne var utvivlsomt, men den malaysiske træner, danske Morten Frost, var ikke. Han overtog landstrænerjobbet i Malaysia for ca. 1 1/2 år siden, på et tidspunkt da der var røre i den malaysiske badminton-verden. Ingen tvivl om, at Frost har gjort en stor forskel, spillerne synes at have fået deres spilleglæde igen. Havde Malaysia vundet Thomas Cup ville det måske have været 'for tidligt'. Spillernes næste store mål er Grand Prix turneringerne, VM i Danmark i 1999, og - den næste Thomas Cup i 2000.