Sidst rettet: 25. oktober 1996, 23:19

Metal Cup 1996

K-Håndbold

Danmark-Sverige 24-19

I en totalt udsolgt Koldinghallen, det vil sige 2.500, besejrede Danmark til aften Sverige med 24-19.

Der var enormt tempo fra starten, fra begge hold. Især det danske angreb var forrygende, med pres på et svenske forsvar! Der var anderledes "ro" over det svenske spil.

Det danske hold har ikke spillet sammen siden triumfen i OL, men som landstræner Ulrik Wilbek udtrykte det på gårsdagens pressemøde: når pigerne mødes til landskamp, er gejsten tilbage!

Efter den flotte start i kampens første 15 minutter, viste nogle af "svaghederne" sig. Alt for mange tekniske fejl i form af for dårlige afleveringer var det synlige bevis. Det skal dog siges, at den svenske førstekeeper Kristina Jönsson helt klart havde sin andel i det! Hun stod en flot kamp i det svenske mål. Mon ikke hun har fået sin styrke i Danmark?! Hun, Camilla Eriksson og Åsa Eriksson spillede spiller til dagligt i 1. divisionsklubben Ikast.

På playmakerpladsen spillede Camilla Andersen det første kvarter, hvorefter Heidi Astrup tog over. I anden halvleg var der "flydende playmakeri", og det fungerede bestemt ikke godt. Det var også et af de punkter landstræneren påpegede efter kampen: Det gik galt på playmaker pladsen i dag. Der var ikke styr over det.

Flere af de danske spillere fik megen spilletid i dag. Anne Dorthe Tanderup fik fuld spilletid og takkede for tilliden med 4 scoringer. Hun spillede en acceptabel kamp, men lavede ligesom resten af sine holdkammerater også en del fejl. Kristine Andersen og Mette Vestergaard spillede med en glæde og gejst, der lover godt for fremtiden! De forsøgte noget, og især Mette Vestergaard fik kvitteret med 3 flotte scoringer - nå ja, så tog hun også en advarsel og en udvisning med!

Ved pausen stod det 13-8 til Danmark, og det var en rimelig fordeling af spil og chancer. Men trods alt var det et tæt opgør. I starten af anden halvleg viste det sig i form af blot 2 mål på 7 minutter - eet til hvert hold. Så begyndte der at komme gang i scoringerne, men kun for en stakket periode. Begge hold besluttede sig til at holde en længere scoringspause, især ved at få afsluttet for hurtigt i begge ender. Det kedelige spil tog publikum konsekvensen af efter 22 minutters spil. De startede simpelthen den berømte "bølge", som kørte et par minutter.

Kampens flotte mål stod Camilla Andersen for. Det sidste danske mål var et kontramål, lavet bag ryggen! Men hun havde også lige brændt temmelig mange forsøg, og så er det selvtillid at lave et sådant mål!

Målvogterne i begge ender havde en OK dag i kampen. Der var fantastiske redninger fra begge sider. Se tal fra kampen nedenfor.

Efter kampen sagde landstræner Ulrik Wilbek, at han var tilfreds med Anne Dorthe Tanderups indsats. Hun burde tro mere på sig selv i skudsituationer, men det kommer. Om Mette Vestergaard havde ham kun rosende ord. Hun leverede en flot og engageret indsats. Marianne Florman gjorde det godt, men lavede også nogle "blundere". Men i det samlede hele, gjorde hun det fint. Gitte Sunesen blev skiftet ud med Susanne Munk Lauritsen efter 13 minutters spil i anden halvleg. Hun "gik lidt ned". Og det var efter 4 svenske 4 svenske scoringer på stribe!

Generelt om den danske indsats i dag sagde han, at holdet skal lære hinanden igen efter den lange kamppause.

Der er ingen tvivl om, at holdet nok skal finde sammen hurtigt. Om ikke ved Metal Cup, så ved næste uges Netcom Cup i Norge.

Danske målscorere:

Anne Dorthe Tanderup    4
Camilla Andersen        6  5 straffe
Anja Byrial Hansen      2
Marianne Florman        2
Janne Kolling           3
Gitte Madsen            2
Tonje Kjærgaard         2
Mette Vestergaard       3
Redninger af målvogterne:
Danske  - 13
Svenske - 14
Oversiddere til morgendagens kamp:
Anne Dorthe Tanderup. I hendes sted vil Kristine Andersen få mere
                      spilletid.  
Janne kolling. Som erstattes af Helle Simonsen.  
Tina Bøttzau.


dille@blanet.dk