danske nyhederArkivDebatInfo

METAL CUP 1995

Danmark-Norge

Der er 4.000 tilskuere i hallen. Der var panik på op til kampen. Der sad kun een billetdame, og køen af tilskuere der ville ind, nåede helt forbi Idrættens Hus. Og tro mig - det er stort!

Kampen er et rent Nordisk anliggende: Norge og Danmark er kombattanter, og Sverige dømmer:-)

1. halvleg:

Der var tempo på kampen fra start. Danmark fortsætter det sprudlende spil fra lørdagens kamp mod Tyskland.

Første mål i kampen scores af Conny Hamann efter 2.37 minutter.

Danmarks forsvar er meget stærkt, og Norge har svært ved at komme til afslutninger.Efter 12 minutters spil er Danmark foran 5-2. Det har været rigtige energi-mål. Og i det danske mål fortsætter Susanne Munk Lauritsen verdensklassespillet fra lørdag. Især fodparaderne har hun gang i!

De første 20 minutter er det fremragende dansk spil - og lige så fremragende tilskuer-opbakning af de 4.000 tilskuere i Brøndby

hallen. Netop da, efter 20 minutter snorksover det danske forsvar. Der er et kæmpe hul i forsvarsmuren, og den norske anfører Susan `Bisset spiller' Goksør kan score.

Norge kommer foran ved 7-8. De har fået 5 mål i træk! Der er spillet 22 minutter.

Efter 23 skiftes Susanne Munk Lauritsen ud med Lene Rantala. Susanne har været skadet en stor del af 1995, oghg mangler stadig lidt for at være 100% klar til flere hårde kampe i træk.

Danmark er klart røget ned i koncentrationsevne de sidste 8-10 minutter af første halvleg. Afslutningerne er ikke så skarpe, og Cecilie Leganger i det norske mål, tager stort set alt!

Halvlegen slutter 10-9 til Danmark.

Kort om første halvleg: Det startede så godt, men endte mindre godt. Norge kom mere med i kampen.

2. halvleg:

Der er tegn til en hård dyst mellem Anja Andersen og Norges anfører Susan `stadig en bisset spiller' Goksør i starten af anden halvleg. Goksør giver flittigt albuer i hoved og mave på sine modstandere. Hun nærmer sig prototypen på det mest usympatiske spiller, der kan findes!!!!

Danmark kommer foran 12-9, men Norge udligner til 12-12. Der er spillet 8 minutter.

Anja Andersen og Camilla Andersen brænder begge en oplagt mulighed: Anja er alene med Cecilie Leganger og forsøger at loope bolden over hende, men gribes ud. Camilla rammer træværket med et ordentligt drøn. Det var chancer der ikke må brændes!!!

Goksør og Anja Andersen `mands'opdækker hinanden i det meste af anden halvleg.

Rikke Solberg vises ud på et tidspunkt, og det blev dyrt for Danmark. Det kostede 3 mål på kontoen.

Norge kommer igen foran ved stillingen 17-18. Det er også sidste gang.

Med eet minut tilbage, er der mere end fantastisk tilskuer-opbakning!!! Og da slutfløjtet lød, rejse samtlige 4.000 tilskuere sig op og klappede!!!

Kampen sluttede 23-21

Danmark bliver samlet vinder af Metal Cup!!!


Lidt tal fra kampen:

Danmark brændte 36 chancer i kampen!!!! Fordelt med 18 i hver halvleg!

Straffekast:   Danmark 5 - 4 scoringer              
               Norge 3 - 2 scoringer                
Advarsler:     Danmark 1                            
               Norge: 1                             
Udvisninger:   Danmark 2                            
               Norge 4                              
               Danmark bedst på kontra.             

Ulrik Wilbek efter kampen:

Han citerede Camilla Andersen for at sige: Gode hold vinder når de spiller dårligt! Og betegnede det som værende ganske rigtigt. Det skyldes 2 faktorer: 1. pigerne var trætte i benene efter kampen i går; bl.a. Anja Andersen. 2. i angrebet spilles for meget 1-1. Pigerne gav sig ikke tid til at gennemføre angrebene. Conny Hamannn (med det svageste skud) var bedst af centerspillerne idag.

Metal Cup har opfyldt hans forventninger og mere til: blandt andet véd han, at han nu har fået grundforsvaret på plads.

Han kommenterede, at Danmark og Norge altid spiller hårde kampe. Og han er sikker på, at Norge fik vist alt hvad de kan tænkes at ville diske op med ved det kommende VM. Og det skal studeres!

Slutteligt sagde han, at de 2 målvogtere Susanne Munk Lauritsen og Lene Rantala supplerer hinanden godt.

/Dille, Metal Cup, Brøndby-hallen!!!!



dille@blanet.dk