COPENHAGEN MASTERS 1995
Badminton

Cirkusbygningen, København, 29/12-95

Kl. 19.00
Herresingle

Poul Erik Høyer, Danmark-Jens Olsson, Sverige

15-9, 5-15, 10-15

Kampen:

Gennem hele kampen har Høyer problemer med opsamlinger, streger, og net. Jens startede med at få point, men Høyer kom på 4-1.

Jens Olsson var gennem hele kampen mest heldig på nettet. Det kan tælles på een hånd hvor mange Høyer fik. Men Høyer kom på 13-12, 14-12 og vandt sættet med 15-12.

Sættet varede 19 minutter.

Meget festligt lavede publikum den berømte bølge i den korte pause mellem første og andet sæt. (Det var det mest festlige indslag ved dén kamp!)

Om andet sæt er der kun at sige: Høyer var bedst til at lave kropssmasher, og han kom foran 5-2 og 9-4, og Jens vandt sættet 12-15 på 4. sætbold.

Sættet varede 17 minutter.

3. sæt: Jens kom foran 0-3, men Høyer kom på 6-3 og 8-3. Og så var det faktisk slut! Jens kom på 8-8, 8-12 og 9-13.

I mente: ingen af de 2 spillere spillede op til deres bedste. Faktisk var de dårlige, men den mindst dårlige vandt!

Poul Erik Høyer har været i finalen i de 3 år der har været spillet Copenhagen masters. Men han har endnu aldrig vundet: Først var det Thomas Stuer-Lauridsen der slog ham, og sidste år var det indoneseren Heryanto Arbi der trak det længste strå. Og nu tredje gang lykkedes det eller ikke: Jens Olsson, Sverige, løb med sejren i 1995, og de 35.000 kr. i præmiepenge.

Ved pressemødet efter kampen sagde en `sur-på-sig-selv-over-sit-spil' Poul Erik: Jeg foldede mig ikke ud, og var passiv. Mit netspil havde overhovedet ingen glød - det gælder faktisk for hele turneringen. Og det var i dag en foræring til Jens, der i dag var god ved nettet.

På `konstateringen' om at han efter resultatet i dag ikke stiller op ved næste års udgave af Copenhagen Masters, svarede Poul Erik med eftertryk: Jo fandenedme stiller jeg op!

Han påpegede, at det var en ønskemodstander han havde fået i Jens. Men Jens havde i dag alle net-rullerne, og var rigtig god i grundspillet. I det hele taget har det været et godt Copenhagen Masters for Jens Olsson.

Årets spiller i badminton i Danmark 1995

Efter herresinglen blev PoulErik Høyer kåret til årets badmintonspiller 1995. Det var firmaet Sanex, der i oktober-november måned havde stillet stande op med kort, så folket kunne stemme. Der var 6 kandidater til titlen (og præmien på 25.000 kr.):

            Camilla Martin                          
            Helene Kirkegaard                       
            Marlene Thomsen                         
            Thomas Stuer-Lauridsen                  
            Poul Erik Høyer Larsen                  
            Thomas Lund                             

Poul Erik, der fik 20.000 kr. for sin andenplads, og de 25.000 kr. som årets spiller, har allerede lagt planer for pengene: han vil gerne have sin kone Heidi og deres lille søn Lasse med til Hong Kong til Thomas Cup finalerne den 17.-26. maj.

Damesingle

Camilla Martin, Danmark-Pernille Nedergaard-Jessen, Danmark

11-2, 11-4

Kampen:

Camilla placerede bolden stort set hvor det passede hende, og samtidig havde Pernille svært ved at finde stregerne.

1. sæt varede blot 7 minutter.

Det samme gjorde sig faktisk gældende i andet sæt. På et tidspunkt, da Pernille var kommet på 9-4, råbte en publikummer: "Kom så, Pernille". Og straks svarede den `åbenmundede' Pernille: "Jeg prøver!"

Ved pressemødet efter kampen sagde de 2 finalister:

Camilla:

jeg havde regnet med mere modstand - ikke at det blev SÅ let! Hun mener, at hun vandt på at være i 'bedre form. (Pernille koncentrerer sig om sit arbejde som kontorelev, og træner kun 3 gange om ugen - uden at løbetræne). Men som Camilla tilføjede: Pernille kan jo sagtens være med. Hun har jo spillet.

På et spørgsmål om hvorvidt Camilla gerne vil have Pernille med på Uber Cup holdet der skal spille i Hong Kong den 17.-26. maj 1996, svarede Camilla: Selvfølgelig vil jeg gerne have Pernille med. Vi vinder jo nok ikke noget, men om ikke andet - så for hyggens skyld:-) Mere seriøst tilføjede hun: jeg regner faktisk med, at vi kommer i finalen.

Pernille:

Jeg hader at tabe, men kom til denne finale med holdningen om, at det ville blive svært.

At nå finalen var godt nok for mig. Jeg havde svært ved at "lægge den på stregerne".

Det ville have været "en skandale hvis jeg havde vundet".

Det blev bekræftet af Camilla!:-)

Der var en fantastisk god tone mellem disse Danmarks 2 bedste singlespillere på damesiden.

Snakken ved pressemødet gik yderligere på, at der er et langt stykke ned til de næste top-dame spillere.

Herredouble

Henrik Svarrer/Michael Søgaard, Danmark-Chris Hunt/Simon Archer, England

15-7, 15-7

DilleSport, Cirkusbygningen


Kommentar/spørgsmål via e-post:
Om tekst/indhold: DilleSport og om layout/HTML: BLA*net's redaktion.