Sidst rettet: 13. December 1997, 20:05

K-Håndbold

VM 97 i Tyskland

13. december 1997

1/2 finaler i Max-Schmelling-Halle, Berlin, Tyskland

Første 1/2 finale var et opgør mellem

Norge-Tyskland 25-23 (11-9)

Norge klar til finalen!

Det norske hold startede kampen med fuld fart over feltet, og kom hurtigt foran med 3-0. I den anden ende havde tyskerne noget vanskeligt ved at finde vej til netmaskerne, og det var ikke mindst takket den norske målvogter Heidi Tjugum [der til daglig spiller for Viborg]. Hun klarede tyskernes første 4 skud! Ganske flot.

Spillet i første halvleg var meget kontant fra begge hold.

Efter 15-20 minutters spil kom tyskerne lidt mere med i kampen, samtidig med at tingene ikke helt kørte for Norge. Det tyske overtag skyldtes dela at indspillet til Katrin Blacha fungerede perfekt, og dels at Michaela Schantze i det tyske mål var blevet varm.

Anden halvleg startede som første begyndte. Fuld fart over Norge, mens tyskerne igen var langsomme startere. Først ved stillingen 22-22 fik tyskerne udlignet, ellers havde Norge ført med 3 mål i snit.

Tyskerne havde ikke held med at komme igennem det norske forsvar, og een af årsagerne var Susann Goksør. Hun snappede tit bolden fra tyskerne, og fik sinket de ellers oplagte tyske kontraforsøg.

Overordnet set må nordmændene siges at have haft overtaget kampen igennem. Tyskerne virkede ikke som et hold der troede på en finaleplads, og holdet var da heller ikke på noget tidspunkt foran i kampen.

Læs om pressemødet efter Norge-Tyskland her.


dille@blanet.dk