Sidst rettet: 13. December 1997, 16:33

K-Håndbold

VM 97 i Tyskland

Berlin, Tyskland

12. december 1997

Pressemøde

på spillerhotellet - Holliday Inn:

Ulrik Wilbek

Vi er kommet så langt i turneringen, at gøre status over den. Det har vist sig at være positivt for damehåndbold, for der har været flere hold end man havde regnet med, der har "taget del i turneringen". De 16 hold, der kvalificerede sig til 1/8 finalerne, har alle gjort et godt indtryk. F.eks. klarede Elfenbenskysten og Angola sig ganske flot. De øvrige hold har indbyrdes spillet nogle lige kampe hele vejen igennem.

Kun eet hold er ikke blevet presset i turneringen - Tyskland. Alle andre har sat point til. Men jeg tror, at det er de 4 bedste hold, der er tilbage i turneringen, og alle har 25% chance for at vinde VM.

Vi skal møde Rusland, og det er det vi fokuserer på nu.

Rusland er et hold, som i denne turnering har vist et rigtig godt forsvarsspil, med gode stregspillere. Det viste de blandt andet da de spillede mod os. Vi har set kampen på video, og er allesammen enige om, at vi godt kan gøre det bedre end vi gjorde i den kamp. Men Rusland kan sikkert også få noget ud af den første kamp.

I den første kamp havde vi store problemer med Natasha Deriougina, og havde svært ved at komme igennem på fløjen.

Opskriften på at slå Rusland må være, at vi får organiseret vores angrebsspil, kommer igennem på ydersiden, og på den måde for lagt pres således at vi ogsa kan komme ind over midten. Vi skal forsøge at få bagspillerne mere med, og ikke brænde så mange åbne chancer.

Vi glæder os til at få en slags revanche, og ser frem til kampen, og vi tror på, at vi har en mulighed for at vinde.

Ulrik forventer, at russerne vil spille på samme måde, som i den første kamp.

Om skader på holdet: Anette Hoffmann fik forstuvet lillefingeren i kampen mod Kroatien. Om hun kommer til at spille i 1/2 finalen ved man kort før kampen. Men vi regner med at hun spiller.

Alle spillere er slidte, men han mener, at det danske hold måske har flest kræfter tilbage af alle. Før VM havde han den holdning, at alle spillere skulle sidde over mindst een spilledag. Men det røg sig een tur, da Janne Kolling allerede blev skadet i den første kamp, og først kom med i kampen mod Kroatien. Så to spillere, Gitte Madsen og Camilla Andersen, har spillet samtlige kampe indtil videre.



dille@blanet.dk