Sidst rettet: 06. December 1997, 16:44

K-Håndbold

VM 97 i Tyskland

Tjekkiet - Danmark 27-41 (12-23)

Stor tilskueropbakning til danskerne - før, under og efter kampen. Ved afspilning af den danske nationalmelodi glemte arrangørerne, at tage den sidste del med - "Vort gamle Danmark skal...", men det gjorde ikke noget. Tilskuerne sang ganske enkelt bare videre, og så blev lyden sat til igen! Ganske fornøjeligt! Speakeren i hallen lærte også meget hurtigt kun at sige fornavnet på den scorende danske spiller - efternavnet skulle tilskuerne nok komme med! Spillerne kvitterede med at sætte fuld fart på spillet - forsvaret dækkede meget aggressivt, med stor succes. Tjekkernes stærkeste våben i dele af kampen (første halvelg) var deres kontra spil. Men det kunne ikke løse op for, at danskene greb utroligt mange returbolde, når tjekkerne brændte et forsøg, og så gik kontraen den anden vej. I kampens sidste 8-10 minutter, ved stillingen 40-22, mistede Danmark noget af grebet, og tjekkerne fik lov til at reducere. Men skidt - det er forståeligt, når man fører så kæmpestort.

dille@blanet.dk