K-HÅNDBOLD VM 1995
Søren Aunstrup har netop givet ordet til Ulrik Wilbek på pressekonferencen, den 22. november 1995 i Høje Taastrup.
Jeg kan jo lige tage udgangspunkt i den her, som også er lidt ny for mig. Jeg synes det er en fin måde, du har sat det op på, for det har ærligt talt været lidt besværlig at finde ud af, præcis hvem man skal spille mod - men det kan man ikke forlange at arrangørerne kan vide på forhånd, men også hvornår man skal spille, og jeg vil sige, at det at man nu har lavet nogle af kampene om til lørdag, f.eks. 3/4 plads og 5/6 pladskampen, der jo er en meget vigtig kampe - 5/6 plads om en OL-plads, og 3/4-kampen for en bronzeplads. Det gør jo altså, at efter man har haft to hviledage lige efter at puljen er færdig, og 1 hviledag lige efter 8. delsfinalen, ja så kan man altså rende ind i at skulle spille en kvartfinale, og en semifinale og en 3/4. plads 3 dage i træk. Det virker på mig ikke særlig smart tilrettelagt, så derfor bliver vi jo bare nød til at vinde alle kampene, så vi ihvertfald kan få en hviledag, når vi går til finalen istedet for. Man kan også se, at det vil være meget skidt at tabe kvartfinalen, fordi hvis man taber kvartfinalen i Neustadst 20.00 om torsdagen, så skal man spille kl. 12.00 i Budapest om fredagen. Det er tæt på at være umuligt, kan man se. Så det gælder også om at vinde kvartfinalen der. Så som Søren siger, så gælder det bare om at vinde hele vejen igennem, så skulle der ikke blive de store problemer.
Ja - Det jeg har valgt at gøre på det her pressemøde, det er lave en status over hvor jeg synes hver enkelt spiller står nu - status over hvor vores spil kollektivt ser ud nu - lidt om målsætningen for Metal Cup og så er det så meningen at på pressemødet i Haderslev næste onsdag, at jeg vil lave en status over vore modstandere til VM, og fortælle lidt om dem.
[1.] Lene Rantala - Som er den eneste spiller, der ikke har sluttet sig til truppen endnu, idet hun skal spille kamp i Norge i aften, og derfor først støder til truppen i morgen ved frokosttid. [Hun] virker jo for øjeblikket i sit livs form. Hun storspiller foran nærskud, vil jeg sige, og er meget stærk på nærskud mod hold hvor vi ved de kommer til mange afslutninger på stregen, at det er oplagt at Lene vil være et godt navn. Hun mangler stadig lidt at holde roen på langskudene og på fløjskudene, at blive stående lidt længere, turde tro på sig selv lidt længere inden hun går, og det kan man sige, det er hvis man skal finde hendes svaghed, så er det at hun er ikke helt rolig nok på langskudene - stoler måske ikke helt nok på forsvarets parader.
[12.] Gitte Sunesen - har vist, specielt i Slovakiet, hvor hun jo fik tryghed ved at kunne stå næsten hele tiden, at hun er bedst når hun får en hel kamp, og det er jeg selvfølgelig bevidst om og arbejder da også med Gitte med at den tryghed går over i at hun også i andre kampe, hvor hun måske ikke står fuld tid, kan komme op på de samme niveau, som hun var mod Tyskland i Slovakiet. Jeg kan i den forbindelse nævne, at Gitte skal starte inde i kampen på fredag mod Litauen.
[16.] Susanne Munk Lauritsen - har jo, kan man sige, helt igennem haft et håbløst år i forhold til skader og sygdom i 1995. Af den grund er hun nok lidt bag efter i trænings- og kampform, men på det sidste har hun trods alt lavet store præstationer. Hun har jo en fantastisk evne til at slå til når det gælder, men jeg ser hende nok alligevel stadigvæk som truppens spørgsmålstegn, forstået på den måde - hvor langt når hun at komme i forhold til den VM-form vi selvfølgelig gerne vil have hende i.
[3.] Rikke Solberg - lader til at have fundet formen på det rette tidspunkt. Det vil jeg sige, at det synes jeg i hele taget gælder for næsten alle spillerne, at det virker som om man har været meget dygtige, både kollektivt, men også med den individuelle træning, man laver hjemme i klubberne, at finde formen lige her og nu, hvor det rigtigt gælder. For Rikke er det meget vigtigt, at hun angrebsmæssigt er farlig selv. Det gør hende til en betydelig bedre opspiller og det synes jeg hun er ved at blive nu. Rikke er jo inde på banen holdets naturlige indpisker - god til at styre, men stadigvæk er det vigtigt at hun også er farlig selv, og ikke bare spiller for de andre. Jeg vil karakterisere hendes forsvarsspil som en forebedring på adskillelige hundrede procent i forhold til sidste år og det må man jo først og fremmest udover til Rikke selv også give kredit til Bent Nygaard og kompagni nede i GOG, at de virkelig har arbejdet godt med hende i den sag der. Vi har jo set i både Norge og Slovakiet, at Rikke mestrer at kunne binde forsvaret sammen inde bagved også med mindre at hun er blevet så hæs, at hun ikke kan råbe dem op.
[4.] Camilla Andersen - Er efter meget svingende præstationer, synes jeg godt man kan sige, så virker hun igen som den spiller, der gir vores angreb det sidste uforudsigelige. Der er nogen der mener at hvis vores angrebspil skulle være mere forudsigeligt, bygget mere op af systemer - angrebsspil er i meget høj grad bygget op af systemer, det vi kalder angrebsstarter, og er meget gennemtrænet - men vi kan altså godt lide at lave kreative ting, når vi har kreative spillere, der ikke nødvendigvis skal gå ind og lave 4. aflevering på samme måde hver gang, for så bliver det lidt sværere at læse. Derfor er det vores valg, at vi spiller angrebsspil ud fra det materiale vi har, når vi har spillere som Camilla og Anja Andersen. Så synes jeg også godt vi kan arbejde med et angrebsspil, der har nogen angrebsstarter og så bliver uforudsigeligt og kreativt derudfra. Det er vigtigt at vi i perioder kan bruge Camilla i forsvaret, det bliver nok ikke hele tiden, for så kan det være hun kører træt, men det er meget vigtigt at hun i de perioder kan holde koncentrationen på toppen, sådan at hendes forsvarspil bliver bedre end det var ved europamesterskaberne, hvor man kan sige at det var Camillas akilles-hæl ved europamesterskaberne, hvor hun jo ellers gennemførte en fantastisk turnering.
[5.] Tina Bøttzau - Var den eneste spiller, der ikke rigtigt kom med i spillet ved Netcom Cup på grund af sygdom. Hun har jo efter vi kom hjem fra slovakiet, faktisk haft en 14 dages sygdomsperiode, hvor hun også har tabt sig en del. Og hun havde simpelthen ikke kræfter til at deltage ordentlig i Netcom Cup. Nu lader det imidlertid til at det går godt, hun har scoret mange mål for sit klubhold her på det sidste. Jeg håber at vi når at få Tina integreret i spillet igen, for hun var den eneste, der ikke nåede at blive integreret i Netcom Cup.
[6.] Anettte Hoffman - spiller og har spillet længe på et højt niveau. Vi så så sendt som igår - selv om det var på en billig baggrund - at hun er helt på toppen for øjeblikket. Det er selvfølgelig fint, men stadigvæk skal man også være opmærksom på at der er ting der altid kan blive bedre. For "Hoffs" og dermed holdets succes bliver det afgørende, at hun i Østrig tør arbejde med sin finte indad, ikke kun finter udad på forsvarspillerne, for det er de efterhånden begyndt at vide, at hun gør, og at der er fuld motivation til alle de kampe hun deltager i.
[7.] Maybritt Nilsen - Er som 16. udtagne spiller marginalspilleren på holdet, vil jeg sige. Hendes rolle kan godt risikere at blive, at hun kommer til at sidde meget udenfor, men hun har absolut kvaliteter, der gør at jeg bestemt ikke er bange for at bruge hende. Man kan sige hun er vores 2. joker. Kalde Connie Hermann vores 1. joker - og med joker mener jeg en spiller, der kan gå ind og spille alle pladser, både forsvar og angreb. Den kvalitet har Maybritt og derfor er det aldrigt rigtigt til at sige, hvor meget hun kommer til spille eller hvor lidt hun kommer til at spille, men hun er ihvertfald god at have, når man ved at det er en spiller, der tør tage noget ansvar, når hun kommer ind på banen.
[8.] Marianne Flormann - synes jeg specielt har forbedret sig i forsvarsspillet. Hun er fantastisk stærk i forsvaret, efterhånden både på fløj og på backplads og er en af de spillere, der - synes jeg - er kommet godt med. Det erobringsspil vi arbejder meget med i vores forsvar, hvor vi forsøger at at erobre lange afleveringer ud til fløjene, det har hun virkelig fået fat på ret hurtigt. Mariannes succes, og hermed selvfølgelig også holdets succes, kommer til at hænge på de afslutninger, hun laver, oppe, hvor man kan sige at det er sådan, at det - nogen gange ihvertfald - har været hendes problem at være sikker nok i scoringssituation, samt selvfølgelig at hun kæmper med en af verden bedste spillere om den plads hun har. Jeg håber at de vælger at sige det er som kollegaer, ikke som rivaler, de kæmper om den plads, sådan at de hjælper hinanden, og det synes jeg bestemt også de er gode til, de to.
[9.] Janne Kolling - synes jeg ærlig talt på landsholdet har været for svingende i en lang periode. Tilgengæld må jeg også side, at hun er en spiller, der er utrolig seriøs med sin egen individuelle træning. Ligeså er hun i Europa Cup i søndags, og jeg har set her på det sidste, det gør at der er noget der tyder på at hun topper lige præcis nu. Nu har hun altså ihvertfald spillet 3 kampe i træk uden at brænde et eneste skud - og det er ikke fordi hun ikke har skudt! - og jeg synes det ser ganske godt ud på nuværende tidspunkt.
[10.] Conny Hamann - Det er så hende jeg kalder vores 1. joker. Hun er altså en spiller, der kan spille alle pladser. Hun er ikke en spiller, der nødvendigvis starter på banen, men hun er meget ofte en spiller der alligevel spiller 50 minutter og som sagt på alle mulige, forskellige pladser, hvor det lige nu passer ind eller hvor der er en, det ikke kører så godt for. Man kan sætte hende ind, fordi hun har nogle uvurderlige kvaliteter, primært i sit spil uden bold, for-finte spil - ikke at forstå således at det går galt når hun får bolden. Spørgsmålet ved Conny er så om hun er i stand til at holde hele turneringen. Hun er jo lidt skrøbelig i forhold til sin ankel - ankler. Hun har jo haft skade der mange gange. Vi håber selvfølgelig at vi kan passe på Conny så fornuftigt, at hun holder hele turneringen igennem.
[11.] Anja Andersen - synes heldigvis at være kommet sig over al sin sygdom nu. Det er klart, at hendes modstandskraft - immunforsvaret - ikke er så stærkt. Såvidt jeg er orienteret er hun den eneste, der ikke har fået influenza-vaccination, fordi det tør man simpelthen ikke give hende endnu. Der er selvfølgelig hos Anja Andersen, som der er hos Susanne Munk Lauritsen, stadig væk restriktioner for hvor mange aktiviter og slag de kan klare. Det må vi jo bare affinde os med. Sådan er det. Vi vil gerne have, at de er med i kampene, og kan gøre det så godt som muligt. Anja var ihvertfald i dag med til at træne to gange, og så træner hun en gang imorgen. Så træner hun ikke på fredag, hvor der er kampaktiviter. Det kommer nok til at ligge sådan, at hun skal have en aktivitet om dagen for at [utydeligt] og ikke kan bruge hende som vi gerne vil VM. Det er klart at Anja nu, mere end nogensinde, er nøglespiller, på grund af at Anne Dorthe Tannerup og Anna Byriels skader, nu også er blevet en central spiller i forsvaret.
[13.] Gitte Madsen - ser jeg som en meget værdifuld erstatningsspiller på såvel højre fløj som højre back. Hun har vist, at nu er det ved at være der. De gamle tiders styrke er tilbage igen, og specielt hendes fighterhjerte betyder utroligt meget i modgangssituationer for holdet. Det er virkelig en spiller, som man kan sætte ind. Hun er godt nok ikke successivt ikke nr. 1 på højre fløj, fordi vi har Janne Kolling, og hun er heller ikke nr. 1 på højre bak, fordi vi har gode skytter der, men hun har tilgengæld nogle store kvaliteter på begge pladser, der gør at vi kan bruge hende, og så er hun dygtig i forsvaret.
[14.] Heidi Astrup - har manifisteret sig specielt på det sidste, som en af holdets bærende forsvarskræfter - en slags markeringsspiller kunne man vel egentlig sige - hvis man brugte fodboldsprog. Heidi er sådan en spiller, man kan sige "du tager den spiller der og så skal du sørge for at holde hendes scoring nede, og sørge for at hun ikke løber for meget rundt med os - og det er din rolle". Det er hun fantastisk god til. Det så vi senest i kampen mod Rusland og Norge. Hun er også stærk i kontrafasen, [men man] kan sige at hendes angrebsrolle står lidt mere uklart, fordi at Heidi jo virkelig - synes jeg - i angrebsspillet kan kaldes en slags humørspiller. Hun kan spille fantastisk godt, men hun kan også ligesom falde lidt ud af rollen.
[15.] Tonje Kjærgaard - er jo blevet meget trængt både i vores angreb og vores forsvar, specielt efter at Anja Byriel er væk. Vi håber at hun kan klare, sin unge alder tiltrods. Tonje kan man sige - til forskel fra Conny og Maybritt, når de spiller inde på stregen, så spiller hun som en mere individuelt præget strejfspiller, som helt klart er en fremragende screener, og derfor også skal have afleveringer i forbindelse med screeninger, hvor Maybritt og Connie måske mere er dem der rykker inde på stregen. Vi vil forsøge at lade Tonje lægge fremme i vores - skal vi sige ændrede - udgave af 3-2-1 forsvaret [dropout på bånd], sådan at det ligesom er meningen, at det er hende, at modstanderne skal "slå sig på", ved at vi forsøger at kratte modstanderne ind i hovedet på Tonje, og så står hun i vejen, når modstanderen så skal til at afslutte.
[17.] Sisse Bruun Jørgensen - har, nu hun virkelig har fået chancen, - det er jo klart på en plads hvor der er så godt besat, ikke altid får chancen - så har hun ofte bevist, at hun er en virkelig god skytte, der er mange mål i og også god afleveringsspiller, pasnings-spiller. Det så vi senest mod Tjekkiet i anden halvleg, hvor hun var med til at afgøre kampen. Det er klart, altså, at når man er på hendes plads, så gælder det om at slå til, fordi der er jo en Anja Andersen i øjeblikket specielt, som jo kandiderer til den plads også, og selvfølgelig er førstevalg der. Og der gælder det jo om, at Sisse tør, når hun kommer ind. Så vil det være, at nogen gange slår hun til, og griber chancen. Andre gange slår man ikke til, og så kommer man ud igen. Sådan er det. Det kan være kortvarigt, at hun er inde, men det der er vigtigt at Sisse nu har fået så meget tryghed og så meget erfaring, at hun forbåbentlig også tør, når det gælder de korte perioder.
Nogen spørgsmål til denne spillerkarakteristik?
Det lader ikke at være tilfældet. Hvis alle ikke er faldet i søvn endnu, så vil jeg nu gå lidt videre med en status over vores spil kollektivt.
Man kan sige at punkt 3., returløbet, det vil vi egentlig håbe vi mere eller mindre kan slippe for at benytte, fordi så er det fordi vi har scoret oppe i den anden ende. Så jo mindre returløb vi skal lave, jo bedre går det. Så det prøver vi ligesom at holde ude - Nej, det gør vi ikke, men kort kan jeg sige om returløbet, at for os har vi jo arbejdet meget med i en periode at lægge et meget højt pres på modstanderen, og den spilleform har modstanderne jo efterhånden lært. De har set, at vi er meget aggresive i returløbsfasen, og træner modtræk mod det, og derfor har vi prøvet at begrænse det lidt, sådan så vi nu sørger for primært at komme hjem, og så nogle enkelte spillere vender om og lægger et pres på modstanderen. Sådan så det bliver en mere begrænset form for returløb.
Vores organiserede forsvarsspil vil - som vi så i kampen mod Norge - blive meget taktisk baseret. Det vil blive meget i varianter, udfra vores kendskab til modstanderne. Vores grundforsvar vil sansynligvis blive en tilbagetrukken 3-2-1, som skal være bolderobrende, dvs. vi ligger forholdsvis lavt i boldsiden, på baks og på den fremskudte, i forhold til hvad vi har gjort før, men alligevel sådan, at de spillere, der er højest i forsvaret - det er dem, der er der hvor bolden er. Så prøver vi i stedet for at være lidt frækkere med de spillere, der ligger tilbage, modsat boldsiden, til at kunne fraerobre nogle bolde. Det vil være vores grundforsvar, og ud fra det kan vi lave variabler, og det er klart, der vil også være 6-0 varianter, vi vil se allerede i kampen på fredag, hvor vil starte i en 6-0 formation mod Litauen. Der vil sansynligvis i vores højreside blive foretaget en del forsvars - angrebs udskiftninger, som man også har set det tidligere, med at med Heidi Astrup og Gitte Madsen i forsvarsrollerne, hvor at Camilla Andersen og Tina Bøttzau godt kan tænkes, ihvertfald i nogen situationer, at komme i forsvaret.
Vores kontraspil, som mange mener er vores varemærke, forsøger vi hele tiden til at gøre til en kreativ del. Vi mener at vi er bedst, når vi slipper bolden hurtigt. Vi forsøger så at arbejde 3 varianter af kontra ind, bl.a. det vi skal arbejde med her i eftermiddagens træning, i modtræk mod hold der er for meget offensiv i returløbsfasen, hvor de ligesom prøver at takle os meget højt oppe på banen, i modtræk mod hold, der skifter ud i returløbsfasen - altså forsvar/angrebsudskiftninger, hvor vi godt kan blive lidt mere skarpe til at komme af sted for fuld kraft, op af banen, så vi bliver 6 mod 5. Og et modtræk mod folk, der bare løber hjem for fuld kraft, og så står tilbage, 6 spillere tilbage, hvor vi så normalvis laver et indløb fra den ene fløj, og prøver at skabe lidt forvirring på den måde i modstanderens forsvar. I alle varianter gælder det så om - og det er det jeg synes vi stadigvæk er lidt for dårlige til - at når vi kommer op, og hvis vi ikke lige scorer i første omgang på kontra, så holde presset på modstanderen. Det er der hvor modstanderen er mest sårbar, det er den fase hvor de tror de er kommet hjem og alting ånder fred og idyl.
Organiseret angreb: Jeg vil ikke komme igennem alle vores angrebsstarter, men jeg vil sige, at vi har delt det op på den måde, at vi har modtræk mod 5-1 forsvar, eller offensivt forsvar, - primært indløb og overgange - angreb på ydersiden af bak's, og returafleveringer fra center til bak, og fra bak til fløj - og forfinter. Altså finter hvor spilleren laver en finte uden bold og så får bolden. Der er modtræk mod 6-0, er den anden ting vi har delt det op i. Klart mere et defensivt forsvar, hvor det gælder om at få lagt op til skytterne hele tiden, i det vi kalder "østtyskervarianter", hvor fløjspilleren kommer løbende ind og laver opspil, center og bak krydser efter. Centerspilleren og bakken laver krydspil og opspil til de øvrige bagspillere, og igen returafleveringer og forfintespil.
Så har vi selvfølgelig en del, der hedder overfor de mere anderledes ting, skæv 5-1, som Norge tit praktiserer, modtræk mod det. - noget med centers løbebane ned bagved der, modtræk mod mandsopdækning - det vi kalder kryds uden bold, eller spil ind, spil ud uden mandsopdækning. Overtalsspil - dvs. vi kører i øjeblikket primært den overtalssituation, hvor vi har en screening på Tonje Kjærgaard, på enten på to'eren eller tre'eren i forsvaret, og så kører tyndt over, eller kører igennem på den screening. Og undertalsspil, hvor vi jo har en gammel variant, de fleste modstandere efterhånden kender, - den vil vi nok kun bruge mod de modstandere, der ikke har spillet så meget mod os, men hvor vi også har fundet en ny variant frem.
Ja - Spørgsmål til den del?
Så går vi til Metal Cup.
Jeg er betydeligt mere optimistisk en Søren [Aunstrup], der sådan ikke rigtig ved om han tør tro på at der kommer dobbelt så mange tilskuere. Jeg regner stærkt med, at der lørdag og søndag bliver udsolgt til de to kampe, også selv om der stadig er 3.000 billetter tilbage til begge de to kampe. Så er det, synes jeg, to kampe er så spændende, fordi det altså er de to kampe mod de to nationer, der rangerer sammen med Danmark som de højeste og bedst placerede i verden. Det kan ikke passe, at der ikke vil være fuldt hus i Brøndbyhallen lige inden vi skal til VM. Jeg tror også det har med omtale at gøre. Der har været en masse omkring fodbold og nogen ting. Nu tror jeg, at omtalen vil gøre, at folk finder ud af, at der i hele taget er Metal Cup, og det er i Brøndbyhallen. Derfor er jeg sikker på, at ved de to kampe bliver der fuldt hus. Jeg kan være enig med Søren i, at det bliver sværere måske på fredag, dels fordi det er mange kampe, tre dage i træk i den samme hal, og dels står Litauen ikke så højt på rangeringen i øjeblikket - ikke i mediernes version.
Men jeg håber meget på, at der bliver fuldt hus, for det betyder meget for os som hold. Dels så vi føler, at der er en opbakning fra publikum, men også at vi kan få den selvtillid det er, ved at publikum hjælper os til sejre over Tyskland og Norge, og så selvfølgelig også over Litauen, sådan at vi kan tage med al den selvtillid vi overhovedet kan få, til VM.
Vores målsætning for Metal Cup er selvfølgelig først og fremmest, at den vil vi gerne vinde. Det er på hjemmebane, vi vil gerne vinde den turnering. Der er nogen ting, der skal fungere hos os. Vi skal se, hvad der er vores grundopstilling, og vi skal se både med manskab. Hvem der fungerer, og på hvilke pladser, og også med forskellige systemer - hvad er det vi kan bruge, hvad er det vi ikke bruger, hvad vi ikke er så gode til. Og det er det vi skal bruge Metal Cup til.
Når vi så er færdige med Metal Cup, så er det meningen at vi på mandag, drager videre til træningslejr i Haderslev hvor vi skal pudse de sidste ting af. I den forbindelse kan jeg sige, at vi også i ledergruppen i øjeblikket ser meget video, fordi vi har jo fået video af samtlige modstandere. Det vil jeg komme mere ind på i Haderslev.
Desværre havde DilleSport ikke mulighed for at overvære pressemødet i Haderslev.