portræt: Dorte Thorsen

Hvem er hun? vil mange sikkert spørge. Til dette spørgsmål vil DilleSport svare: Dorte er K-landsholdets fysioterapeut - damen med lappegrejerne!:-)

Hun synes det er et dejligt job, for hun har selv dyrket idræt i mange år, og kender de aktives indstilling til sport. I tilfældet med kvindelandsholdet, kender hun efterhånden hele holdet godt nok til at vide, at ingen forsøger at skjule, at de har blot den mindste skade. Som hun siger: "de ved godt, at det ikke kan betale sig".

Med K-landsholdet

Dorte har tidligere været tilknyttet U-1995, og fra marts 1994 fik hun tjansen med at rejse sammen med kvindelandsholdet. Hun vil dog stoppe efter EM i Danmark til december 1996. Og det har noget at gøre med, at hun har sin

Egen klinik

Dorte vil helst kalde sig `almindelig fysioterapeut, men interesserer sig meget for idrætsmedicin. Et område der er i rivende udvikling.

Sammen med sin mad driver hun en klinik i Roskilde.

Typiske skader

fingerskader forekommer hyppigst. (leddene). Det tager 6-7 uger for leddene at komme sig 100%. Og det har blandt andet at gøre med, at spillerne ikke `har tid' til at lade det gå i orden. Behandlingen er støttetape, men der kan ikke dæmmes af for de stød fingeren uværgerligt vil få under kampene. F.eks. Anja Andersen taper selv sine fingre - hun eksperimenterer for at finde den optimale beskyttelse af sine finger-led.

ankler (ledbånd)udsættes i håndbold for utrolig mange belastninger. Tænk bare på når en spiller ændrer løbebane i et angreb! Både Connny Hamann og Susanne Munk Lauritsen har problemer med deres ankler. For Susannes vedkommende er der tale om "usædvanligt bevægelige led". Hvilket også er een af årsagerne til, at netop hun vrider let rundt på sine fødder.

knæskader (korsbånd, ledbånd)

skulderskader (opstår f.eks. efter en hård tackling. Ofte tackles en spiller i det øjeblik et skud sendes af sted, og da armen er i fremadført bevægelse og pludselig bliver stoppet, kan skulderen gå af led.)

Trælår er en dybtliggende skade, hvor man måske får et knæ mod en muskel, der er spændt. Og når man får et hårdt slag, vil de små blodkar inde i bunden af musklen gå i stykker fordi de rammer ned mod den underliggende knogle. Det kan godt udviklede sig til en ret alvorlig skade, hvis man ikke hurtigt for kompression (pres) på, for at undgå at blodkarrerne bliver ved med at småbløde. I dette tilfælde køler man stedet ned.

Behandlingsformer

Skulderstøttebind

elastisk bind, der støtter overarmen og skulderen (skudarmen) og holdes på plads ved et burrebånd hen over brystet.

Isposer

Meget bøjelige firkantede poser - der er en gelemasse indeni. Der kan nærmest sammenlignes med brun sæbe, og hvis man fryser det ned bevares konsistensen. Men det bliver rigtig godt koldt. Og kan så formes omkring fingre eller knæ, alt efter hvor der er brug for det.

Ankelstøtter

Sættes ned under foden, og godt op om anklen. Generer overhovet ikke spilleren under kampen.

Knæbeskytter

Støtter dels musklerne i knæet, men forhindrer også brandsår, når der kurres ned over banen.

Salve

Forskellige firmaer har givet noget creme til holdet. Specielt har man fået noget med blandt andet pebermynte. Det lindrer og tager ømhed fra musklerne. Det gnides ind i musklerne og pakkes ind i plastik og folie. Spilleren sover med denne indpakning. Det lindrer meget og afgiver varme, samtidig med at spilleren undgår at vågne op med stivhed i sine led. Det skal ikke forveksles med, at man tager noget koldt (f.eks. en pose frosne ærter og lægger en håndklæde over. Ved at lægge noget koldt på et smertested, bedøver man stedet og på den måde smerte-dæmper man. Og blodgennemstrømningen bagefter vil ofte være forøget. Ved at gnide cremen ind på smertestedet sker nogle andre processer: vævet varmes op, og de helende processer i vævet sker hurtigere, end hvis stedet blot køles ned. Så har en spiller en voldsom irritation i et område, eller har fået en overbelastning er det absolut ikke nogen god ide at komme varme på. For så risikerer man at irritation breder sig til et større område. Derfor er det vigtigt at man køler stedet ned så det ikke breder sig.

Støttetape

Bruges specielt til fingre, men og til ankler. Nogle spillere bryder sig ikke om at have det på.F.eks. er det eneste Anja Andersen bruger, tape til sine fingre. Andre former for støttebind vil hun ikke have på. Hun føler, at det hæmmer hendes bevægelsesfrihed når hun spiller.

Nye medikamenter og behandlingsformer

Dorte holder sig løbende ajour med hvilke behandlingsformer og medikamenter der kommer på markedet. Hun deltager i kurser og `salgsdemonstrationer' indenfor idrætsmedicin.

dille@blanet.dk