danske nyhederArkivDebatInfo

K-HÅNDBOLD VM 1995

Krems, Østrig - mandag d. 4/12-1995

Træning

Dagen før det går løs i VM turneringen, trænede det danske hold. Og sædvanen tro, var der damp på kedlen! Der bliver tacklet godt igennem, og diverse forsvars- og angrebssystemer gennemprøves. Især forsvaret og tacklingerne på stregen blev gennemprøvet!

Midt i træningen gik der et sug igennem alle i hallen: Anja Andersen lå pludselig på banen i stærke smerter. Hun var drejet bagover på sit venstre knæ, og følte smerte. Hun fik behandling på sidelinien, og fysioterapeut Dorte Thorsen testede knæet. Det viste sig heldigvis at være en forskrækkelse. Der er intet sket med korsbåndet i knæet. Anja selv sagde efter træningen, at hun nok i øjeblikket havde frygtet et ødelagt korsbånd. Det var nemlig også i venstre knæ, at hun for 4 år siden blev opereret, og var tvunget til 1/2 års pause.

Pressemøde

På det efterfølgende pressemøde efter træningen offentliggjorde Ulrik Wilbek truppen til den første kamp, mod Canada, tirsdag:
Mål:           Lene Rantala, Gitte Sunesen                                                           
Playmaker:     Rikke Solberg, Heidi Astrup                                                           
Bagspiller:    Camilla Andersen                                                                      
Højre back:    Tina Bøttzau                                                                          
Venstre back:  Sisse Bruun Jørgensen                                                                 
Venstre fløj:  Anette Hoffmann, Marianne Florman                                                     
Højre fløj:    Janne Kolling                                                                         
Allround:      Maybrit Nielsen                                                                       
Streg:         Tonje Kjærgaard                                                                       

4 spillere sidder over i kampen mod Canada:
Mål:           Susanne Munk Lauritsen                                                                
Venstre back:  Anja Andersen                                                                         
Playmaker:     Conny Hamann                                                                          
Højre fløj:    Gitte Madsen                                                                          

og det er fordi der senere i turneringen er god brug for deres kræfter!

Canada er - på papiret - den klart svageste modstander i Danmarks pulje. De burde kunne slås, og hvis ikke det sker "er det bare for dårligt". Ulrik Wilbek har ingen betænkeligheder med hensyn til at vinde morgendagens kamp.

Canada

Om det canadiske hold sagde han: de fighter meget, hvilket er kendeteget for nordamerikanske hold. Som Ulrik sagde det temmeligt tydeligt: "Det er et hold der fighter røven ud af bukserne. Og derfor skal vi også fighte".

Canadierne er os underlegne håndboldmæssigt. De er ikke teknisk boldsikre, og ikke nær så veltrænede som danskerne.

"De er meget aggressive i forsvaret og kan stresse modstanderne utroligt meget. De er glimrende til at spille bolden ind til stregen".



dille@blanet.dk