![[DILLESPORT SPECIAL]](../../ill/sportspc.gif)
Efter 1/2-finalen i herresingle, mellem Kenneth Jonassen og Poul Erik Højer, som Kenneth vandt 15-6, 15-6.
Kenneth Jonassen følte sig meget frisk i dag. Han sagde: "jamen, Poul Erik ramte jo ikke og han laved utroligt mange smashfejl." De har spillet meget sammen under træningen, men Kenneth har aldrig slået ham i en turnering. Kenneth følte sig også meget heldig, fordi han fik fanget Poul Eriks drop-shots i dag. Han ville ikke direkte sige, at det var den bedste sejr - men det var en af de bedste!
Kenneth Jonassen så ifølge vor udsendte ud som om han ikke rigtigt fattede, hvad der var sket - det var der heller ikke mange andre i salen der gjorde. Der gik et sus igennem publikum, da Poul Erik - ja simpelthen - blev fejet ud af banen.
Angående finalen mod Peter Gade: De har mødt hinanden 7 gange før, sagde Kenneth Jonassen. Kenneth havde vundet de 6 gange - Peter Gade's hidtidige eneste sejr var i Swiss Open (efter All England i marts). "Peter Gade er svær at spille imod, fordi han har et kolossalt repertoire og fordi han er så lynende hurtig, som han er." Men Kenneth føler, at efter semifinalen kan alt ske.
"Jeg turde ikke spille baglinien!" sagde han, da DilleSport spurgte hvad der var sket. Han fik ikke lagt presset ved nettet og Kenneth var god ved nettet i dag, så Poul Eriks sædvanlige press virkede ikke. "Normalt laver jeg en [dårlig] kamp som denne 2 - 3 gange i løbet af et år. Og da jeg lavede en i All England.." [Den sidste kamp i All England] .. "og så laver jeg en til så kort tid efter!" Det synes han var underligt, for han var ok i Swiss Open og troede han var på vej op igen. "Når jeg er i en presset situation, som jeg er nu, så kan jeg ikke spille mod alle, og så bliver det som i mine unge dage!" - hvor han lukker af. Han var meget skuffet over sit spil. Han havde overhovedet ikke noget af det gejst, der siger "kom nu! kom nu! Vi må videre!!". Det følte han slet ikke noget af i dag.
Han var godt nok tilpas, både fysisk og psykisk før kampen i dag, mente han, men havde følt sig lidt sløj efter kampen i går. Men det var ikke nogen undskyldning i dag!
[Resten af interviewet foregik på engelsk]
Omkring HongKong ser det lidt mere sort ud, fordi herredoublerne ikke kører særlig godt for øjeblikket og fordi både Thomas Stuer-Lauritsen og Peter Rasmussen meget ser ud til at være ude af billedet. Hvis Poul Erik skal have en chance, så "skal jeg spille meget bedre, end jeg gjorde i dag!"