![[DILLESPORT SPECIAL]](../../ill/sportspc.gif)
Gennemgangen blev foretaget af EBUs præsident, danske Torsten Berg.
Han var stolt over, at det 31. årlige møde blev afholdt på 30 års dagen for det første møde! 37 af 47 medlemslandet var mødt op, og det var det sædvanlige fremmøde. Glædeligt var det, at især mange af de nye badmintonnationer var tilstede.
EBU erklærede sig tilfreds med udviklingen i den europæiske badminton. Alle de europæiske turneringer i 1997 var godt besøgt, af tilskuere, men ikke mindst af de rigtige, gode badmintonspillere. Og han gav udtryk for, at økonomien kører rigtigt godt.
Forbundet har netop færdiggjort en Strategi- og Arbejdsplan for de næste
5 år; det er en gennemgang af hvilke planer man har, og budgetterne for
selvsamme. Strategi- og Arbejdsplanen kan erhverves hos EBU.
Man gør et stor arbejde for at få de mange nye badmintonnationer med på
et højere plan; for at få det organisatoriske såvel som det
spillemæssige til at udvikle sig sammen, og på den måde få gjort
badminton til en stærk sport.
Blandt de mange aktiviteter afholder man sommerskoler for ungdommen,
ligesom man har mange trænerkurser.
De yngre badmintonnationer placeres i forskellige kategorier, så man er
på samme stadie.
Prioritering nummer eet med disse kategorier er, at yde hjælp til de
nationer, der ikke selv har nogen ressourcer - det være sig med
ketsjere, bolde, baner og tøj. Prioritering nummer to er at hjælpe de
lidt bedre stillede natioer. Det være sig med hjælp til at uddanne
trænere, der kan hjælpe i hjemlandet. Filosofien bag er, at "det
hjemlige er bedst."
Torsten Berg kom ganske kort ind på den slingrende økonomi i Asien, som
har betydet en del aflysninger i de pågældende lande. Og ikke uventet
har det givet en del huller i IBF's (det internationale
badmintonforbund) kalender.
EBU har planer om at lave en europæisk superturnering i een af disse
huller, men hvad, hvor og hvornår og hvordan, er endnu ikke fastlag.