
Sidst rettet: 06. December 1996, 00:59
Ulrik - 5. december:
Om det svenske hold i øvrigt: holdet er blevet mere styret til de de kan, end tilfældet har været tidligere. Og det skyldes i høj grad, at holdet har fået ny træner efter OL - Claes Hellgren - der i et par år har været amerikansk landstræner.
Så Sverige skal der absolut ikke tages nemt på, og slet ikke da det er modstanderen i den første kamp Danmark spiller ved EM. Som Ulrik sagde: "Første hold man møder, er man mest forberedt mod. Sådan vil det altid være".
Ulrik er helt på det rene med, at Danmark er favoritter. Ikke kun i kampen mod Sverige, men i hele turneringen: "Vi har vundet OL, så det er helt naturligt".
Som han - med rette - sagde: Spillemæssigt kan vi blive bedre, ikke resultatmæssigt. Det er dét, vi går efter! Og det er da også svært at toppe en EM- og OL-guld. Som Ulrik tidligere har udtrykt det: Danmarks trup er utrolig bred, og har et utroligt højt bundniveau. "Forhåbentlig er vores bundniveau bedre end modstanderne". Det danske hold laver deres egne målsætninger pr. kamp.