EM i K-håndbold 1996

Sidst rettet: 06. December 1996, 00:47

Blot 3 danske pressefolk, inklusive DilleSport, fandt det interessant at snakke med repræsentanter fra det svenske hold. Men det var da ganske oplagt: Danmarks første kamp ved EM, mod Sverige.

Så kort tid efter svenskernes ankomst til hotellet i Høje Tåstrup, kom landtræner Claes Hellgren hen til interview:

Med hensyn til fredagens kamp mod Danmark, er han og holdet klar over, at Danmark er storfavoritter, ikke blot i kampen, men i turneringen. Og det synes han egentlig ikke at have noget imod.

Han fortalte, at man er ved at bygge holdet op, og det langsigtede mål er, at blive gode til OL Sydney 2000. På kort sigt går holdet efter en 3. plads ved dette EM. Det vil nemlig give dem en plads ved VM i 1997 i Tyskland.

Basalt betegnede han svenskernes nuværende niveau til at være, hvor det det danske var for få år siden. Han udtrykte stor respekt for den måde Danmark har bygget holdet op på, og man vil lure kunsten lidt af. Men dog stadig bevare den svenske kultur i spillet. Svenskerne er langt fra så priviligerede som Dansk Håndbold er. Den svenske liga er ikke så stærk, der er måske 2 rigtig gode hold. Til sammenligning er der 5-6 rigtige gode hold i den danske første division. Derfor er truppen heller ikke så bred, som det er ønskeligt. Som Danmark de seneste 10 år har haft plantræning, og arbejdet meget målbevidst med at få ungdommen med på elitevognen, har svenskerne fornylig startet noget tilsvarende. Det kaldes Regionale Landshold. Det drejer sig om piger født mellem 1978 og 1980. For tiden træner man een gang ugentligt, men efter jul udvides træningen til 2 gange.

Claes Hellgren bemærker en forskel mellem de spillere, der spiller i Sverige kontra de svenske spillere der spiller i f.eks. danske klubber. De, de spiller i danske klubber, har en god forståelse ed hensyn til træning og træningsmængde.

Han og holdet glæder sig til at spille i Danmark. "Bortset fra kampen mod netop Danmark, spiller vi jo næsten på hjemmebane"

Han sluttede af med at sige, at holdet med den bedste målvogter, vinder EM. Og så fremhævede han Danmark (Susannne Munk Lauritsen), Norge (Heidi Tjugum) og - Sverige (Christina Jönsson).


dille@blanet.dk