



Først nævnes singlerne:
Damesingle: Camilla Martin-Stefanie Müller, Tyskland 11-0, 11-0Meget, meget hurtigt blev AL selvtillid pillet ud af tyskeren, og det var ikke mange gange hun fik serveretten i kampen!
Camilla Martin sagde efter kampen, at i denne turnering har hun nærmest kedet sig.
Det kan lyde en anelse howski-snowski, men der er faktisk noget om det: efter at Lin Xiao Qing, Sverige, meldte afbud, har der ikke været nogen i turneringen der kunne give danskeren rigtig modstand. De øvrige spillere er absolut ikke dårlige, men de ligger altså et niveau under Camilla Martin.
Og da dette er EM, kan de gode asiater ikke deltage. Så Camilla Martins udtalelse er i orden.
I 1/2 finalen i dag skal Camilla Martin møde Christine Magnusson, Sverige.
Damesingle: Mette Sørensen-Christine Magnusson, Sverige 10-12, 11-3, 5-11Mette Sørensen ydede en god indsats, og fik da presset svenskeren i andet sæt. Men nogen overraskelse kunne hun ikke skabe, og svenskeren er klar til 1/2 finalen mod Camilla Martin.
Damesingle: Mette Pedersen-Marina Yakusheva, Rusland 6-11, 5-11Absolut ingen tvivl om kampens udfald. Russeren var en tand for stærk. Men trods alt er det flot, at Mette Pedersen er kommet så langt i turneringen.
Marina Yakusheva skal i sin 1/2 finale møde Anne Søndergaard.
Damesingle: Anne Søndergaard-Katarzyna Krasowska, Polen 9-11, 11-9, 11-4
Der var mere spænding i den kamp end der burde have været. Anne Søndergaard lod polakken komme for meget med i kampen, især i første sæt. Men i andet og tredje sæt satte Anne Søndergaard tingene på plads. Det skulle man også kunne forvente, af en nyligen udtaget OL-spiller.
Anne Søndergaard møder i 1/2 finalen i dag Marina Yakusheva, Rusland.
Herresingle: Poul Erik Høyer-Jens Olsson, Sverige 15-11, 15-10Poul Erik kom til 1/4 finalen ved at slå Lasse Lindelöf, Finland, og Jens Olsson slog i sin 1/8 finale Hans Sperre, Norge.
Kampen i dag: Det var en revanche kamp fra holdfinalen i mandags, hvor Poul Erik efter en tam indsats tabte 9-15,13-15.
Men i gårsdagens kamp var det en mere opsat og tændt Poul Erik der gik på banen.
Selv om han ikke spillede det flydende spil som under All England, var det absolut nogle lyspunkter ind i mellem.
Så Jens Olsson kom ikke i 1/2 finalen, men Poul Erik Høyer slipper ikke for familien Olsson!
I sin første EM-turnering, er lillebror Jesper Olsson nået helt frem til 1/2 finalen, hvor det altså bliver til et møde med verdens nummer 2, Poul Erik Høyer.
Jesper Olsson slog i sin 1/4 finale Darren Hall, England, i 3 sæt: 9-15, 15-5, 15-12.
Herresingle: Peter Rasmussen-Peter Knowles, England 15-7, 15-11Peter Rasmussen kom til 1/4 finalen ved at vinde over Robert Liljequist, Finland, og Peter Knowles slog Pierre Pelupessy, Rusland.
Det var nok den første kamp i denne turnering hvor Peter Rasmussen fik en anelse modstand.
Peter Rasmussen skal i 1/2 finalen møde Jeroen van Dijk, Holland, som i sin 1/4 finale slog Daniel Ericsson, Sverige 15-5, 15-7.
I dag er er det semifinale dag ved EM - næstsidste dag! Og Danmark er stærkt repræsenteret, se bare på dagens program:
Eftermiddagens kampe:
Herresingle: Poul Erik Høyer-Jesper Olsson, Sverige
Damedouble: Lisbet Stuer-Lauridsen/Marlene Thomsen-
Julie Bradbury/Joanne Wright, England
Damedouble: Rikke Olsen/Helene Kirkegaard-
Katrin Schmidt/Kerstin Ubben, Tyskland
Damesingle: Anne Søndergaard-Marina Yakusheva, Rusland
Danmark
havde 6 single spillere blandt de 16 i 1/4 finalerne som blev spillet i
går aftes: 4 hos kvinderne (Camilla Martin, Anne Søndergaard,
Mette Sørensen, Mette Pedersen), og 2 hos herrerne (Poul Erik
Høyer, Peter Rasmussen).
Herresingle: Poul Erik Høyer-Jesper Olsson, Sverige 15-7, 15-3Jesper Olsson startede friskt, og spillede sin chance. Først ved stillingen 6-5, kom Poul Erik Høyer foran. Men så blev han også i front resten af kampen.
Svenskeren faldt for alle Poul Erik Høyers finter, og var hele tiden et skridt bagud. Gang på gang fik Poul Erik Høyer fanget ham på det ene ben, og ret hurtigt fik svenskeren en lettere opgivende attitude.
Men eet må man lade Jesper Olsson; han gjorde hvad han kunne, og det må være demoraliserende ikke at kunne få mere ud af det end han gjorde.
Men det må siges at være flot, at han er nået så langt i turneringen som han er. Som nævnt tidligere, er det første gang, at han deltager ved EM. Og så er en medalje da ikke at kimse af. I Sverige er han fjerdebedst.
Det er tredje gang i træk, at Poul Erik Høyer er i en EM finale, og han har vundet begge gange. Første gang var i 1992 i Skotland vandt han over Thomas Stuer-Lauridsen, og i 1994 i Holland vandt han over Tomas Johansson, Sverige.
Damedouble: Lisbet Stuer-Lauridsen/Marlene Thomsen-
Julie Bradbury/Joanne Wright, England 15-12, 10-15, 15-4
Det
var verdens 5. bedste (englænderne) og verdens 7. bedste der
mødtes. Englænderne er et stærkt par, men måtte give
sig til et stærkt kæmpende dansk par.Det var en udmærket kamp! De to par gav hinanden god modstand, med danskerne som de initiativrige i første sæt. I andet sæt blev danskerne tvunget i defensiven, især af en flot spillende Joanne Wright.
Men tingene blev sat eftertrykkeligt på plads i tredje sæt. Lisbet og Marlene kom hurtigt på 11-0, inden englænderne kom på tavlen!
Marlene slog en del bolde ud, og Lisbet var træt - især på grund af sit dårlige ben. Hun har en fibersprængning i sin ene læg, pådraget 2 dage før holdturneringen, og hun spillede med forbinding. Det var tæt på at hun havde meldt afbud til EM. Men heldigvis - benet har vist sig at holde, og nu er hun i sin tredje EM finale i træk.
Hun har aldrig vundet, så måske denne gang..... I 1992 var hun i finalen med Marlene Thomsen, og i 1994 var makkeren Lotte Olsen. Og begge gange var det svenskerne Lim Xiao Qing/Christine Magnusson der vandt.
Finalen bliver et rent dansk opgør idet Rikke Olsen/Helene Kirkegaard `som ventet' vandt deres kamp. Se nedenfor!
Det er første gang siden 1990, at der Danmark vinder en titel i damedouble.
Dengang vandt Dorte Kjær/Nettie Nielsen. Det gjorde de også i 1988.
Damedouble: Rikke Olsen/Helene Kirkegaard-
Katrin Schmidt/Kerstin Ubben, Tyskland 15-6, 15-5
Der
var absolut ingen tvivl om placeringen af sejren! Rikke og Helen styrede kampen
fra første slag, og var på intet tidspunkt i krise.Sejren i dag var en kærkommen fødselsdagsgave for Rikke Olsen, der fylder 21 år. Og hun er ellers blevet fejret i dag: Hun startede med at de danske spillere vækkede hende med fødselsdagssang, og morgenmad på sengen. Og i hallen i dag, fik hun og Helene (og de øvrige danskere) meget flot opbakning fra tilskuerne. Især en stor gruppe elever fra Ikast idrætsskole gav en fremragende og glad opbakning.
Damesingle: Anne Søndergaard-Marina Yakusheva, Rusland 6-11, 9-11Anne Søndergaard kunne ikke stille noget op. Første sæt var meget hurtigt færdigt, men i starten af andet sæt var der virkeligt godt spille fra Anne Søndergaards side. Hun var endda foran 2-0, og de 2 spillere fulgtes pænt ad til 9-10. Og overraskelsen lurede, om Anne Søndergaard kunne vinde andet sæt. Men Yakusheva lukkede leddet og vandt sættet 9-11.
Klokken 18.00 spilles aftenens kampe.