DilleSport Special
Seneste opdatering: 16/01/2002 - 13:34 (CET)

DM 2002 - Pointsystem

Danske Individuelle Mesterskaber

31. januar - 3. februar, Haderslev Idrætscenter


Pressemeddelelse, udleveret 9. januar 2002 i Haderslev

Nyt Pointsystem

ved

DIF's MESTERSKABER i BADMINTON

31. januar - 3. februar 2002

I herresingle, herredouble og mixeddouble spille bedst af 5 sæt til "9 points", ved á 8 kan vælges fortsat spil til 9 points eller omspil til 10 points af den part, der først nåede 8 points.

I damesingle og damedouble spilles bedst af 5 sæt til "7 points", ved á 6 kan vælges fortsat spil til 7 points eller omspil til 8 points af den par, der først nåede 6 points.

Grunden til, at DBF vil gøre endnu et forsøg med et nyt tællesystem, er den asiatiske modstand mod at spille 5 sæt til 7 i alle kategorier i de internationale grand prix turneringer. At gå tilbage til det eksisterende system til 15 hhv. 11 points vil efter vor opfattelse være et klart tilbageskridt.

Hvis vi til IBFs årsmøde kan fremlægge statistisk materiale samt udtalelser fra spillere, officials, medier samt tilskuere omkring sæt til 9, anser vi det for muligt, at dette alternativ kunne samle flertal i IBF.

Indvendingerne mod at spille til 7 har gået på, at sættene blev for korte, og at udfaldet af kampene derfor blev lidt tilfældige. Mange har også ment, at sættene til 7 tilgodeser de offensive spillere, og at spillet med de korte sæt simpelthen mister en dimension.

Med 5 sæt til 9 kombineres de to pointsystemer. Sættene bliver længere og defensivt orienterede spillere har en mulighed for at spille på fysikken samtidig med, at der fortsat bliver flere afgørende situationer i kampene.

I damesingle har system til 7 vist sig at fungere fint. Her er der jo tale om , at kampene bliver længere, og derfor har det ikke været på tale at gøre dem endnu længere. I damedouble har det korte sæt bevirket, at der er kommet mere tempo og dynamik ind i kampene. Da det har været savnet, er det oplagt at lade dem fortsætte med at spille til 7.

Beslutningen om at test dette nye pointsystem ved DM er taget af DBFs hovebestyrelse 05.01.2002.


  DilleSport - siden august 1995 en uafhængig del af Danske Nyheder.
 


Skriv til Redaktionen
Leif E. Andersen

Redaktør, DilleSport

Produktion: 
BLA*nets DilleSport