Sidst rettet: 19. oktober 1996, 14:39
Stillingen blev i sin tid skræddersyet til Morten, således at man kunne udnytte de kvalifikationer han besidder. Som spiller var Morten næsten uovertruffen, og har en utrolig stor spilforståelse. Derudover nyder han utrolig stor goodwill rundt om i de internationale badmintonkredse.
Fløe sagde videre, at "Morten har været en succes". Han blev ansat til at få den danske elite til tops, og det må han siges at have fået. Megen af den kritik der har været om Morten og hans arbejdsmetoder har været "udtryk for holdninger". Nogle af disse holdninger kommer blandt andet fra "få spillere" som, via pressen, har ytret utilfredshed med Morten. Blandt andet var der, i forbindelse med EM i Herning i april 1996, snak om hvorvidt Poul Erik Høyer skulle spille i turneringen. Dét mente Morten Frost, at han skulle. Og i den situation "udførte Morten forbundets politik". Poul Erik vandt da også EM!
Nogle spillere - her nævnte Fløe herredoublespilleren Thomas Lund - har givet udtryk for, at de ikke skylder DBF noget. Og det "står i modstrid med DBFs holdning". Team Danmark og DBF poster hvert år 6 millioner kroner i de danske elitespillere, således at de får trænet og kommer ud til de mange internationale turneringer. Så dén krtik fandt Fløe uforståelig. Han karakteriserede spillernes kritik som, at de "har sparket sig selv i en vis legemsdel" ved det, at man nu har "mistet førerhesten".
Også få medlemmer af DBFs forretningsudvalg har ytret kritik af sportschefens måde at køre elitesektionen på.
Men, fortsatte Fløe, kritikken har nærmest været kørt som "Find 5 fejl", for at finde noget at "genere Morten med". På positivsiden har der udelukkende været positive meldinger fra nationale og internationale samarbejdspartnere, og Fløe udtrykte stor beklagelse over, at Morten ikke vil fortsætte som sportschef, men forstår ham.
I og med at Mortens arbejde har fået den danske elite synlig på verdensplan, har tilskuddene været stigende. Blandt andet har Team Danmark forøget deres støtte med 50%.
Mortens exit som sportschef kan ifølge Fløe måske betyde, at Team Danmark vil drosle ned på bevillingerne, og give sig udtryk i de fremtidige invitationer dansk badminton får, og det vil være "mest synd for dem på vej op", hvis de øgede tilskud reduceres eller måske endda bortfalder. Specielt set i lyset af, at de nuværende topspillere måske kun har 3-4 år tilbage.
Inden Fløe gav ordet til Morten Frost, gav han udtryk for, at man i DBF er glade for, at Morten "udviser fair holdning" og ikke smækker med døren når han går.
Om kritikken af ham, sagde Morten: Jeg blev ansat til at skabe sportslig succes, udstikke strategien. Og derved stillede jeg mig også på øretævernes holdeplads. Det vil altid være sådan, at nogle beslutninger kan diskuteres, men det er netop dét der gør, at man udvikler sig selv og situationen man er i. Selvfølgelig vil nogle spillere altid "slå sig i tøjret" over en sportschefs beslutninger.
Det var svært for Morten at sætte fingeren på een bestemt ting, der har fået ham til at tage beslutningen om at gå. Men det var "kommet så langt ud, at tingene ikke kunne reddes længere".
At det har været en kolosal stor beslutning for ham at tage, gav Morten udtryk for således: "Ingen kan gøre sig begreb om, hvor stort et engagement jeg har haft og hvor meget det betyder for mig". Og "jeg har været glad for den opbakning jeg har fået af mine medarbejdere" [Landstræner Henrik Lyngby og assisterende træner Steen Pedersen. /red.]
Videre sagde Morten, at man ikke kunne beskylde ham for manglende engagement, entusiasme, og for ikke at sige sin mening og tage konsekvenserne deraf. Dét må man også sige, at han har gjort med sin beslutning.
Om Morten i fremtiden engagerer sig indenfor badminton verdenen er uvidst, lige nu har han ingen ambitioner - nationalt eller internationalt.
Fløe gav udtryk for, uden at gå i detaljer, at stillingen som sportschef efter Morten Frost, vil blive strikket noget anderledes sammen.
Det havde Morten selv en mening - rettere, en vision, om:
Han forestillede sig en organisation, hvor man havde en sportschef, en sponsorchef og en elitechef. Og de 3 skulle kunne tage beslutninger - udstikke politikken.
1-2 gange om året skulle politikken afstemmes, og hvis een eller flere af de 3 ikke kunne opfylde målsætningen, skulle vedkommende erstattes.
Hvad der sker på det plan, og hvornår en ny sportschef findes, står naturligvis hen i det uvisse. Men det bliver en svær tid at komme igennem for dansk badminton.
Står man i en brydningstid?