Sidst rettet: 18. oktober 1996, 21:27

Badminton

DANISH OPEN 1996 - Middelfart

Turneringen


	
1996 udgaven af Danish Open afholdes i Middelfart på nordvest Fyn, fra den 16.-20. oktober.

Lillebæltshallen, Færøvej 74-76, tlf. 64 41 77 79, lægger baner til.

Endnu engang er en meget stor del af verdenseliten samlet på dansk grund, dels på grund af, at Danish Open er blevet en af prestige-turneringerne, men også på grund af de store pengepræmier.

Danish Open har i flere år været 2- eller 3 stjernet, men er nu opgraderet til at være 4 stjernet. Stjernegradueringen har ikke noget at gøre med hvor populær tuneringen er, men er simpelthen et spørgsmål om præmiesummens størrelse.

Sidste år var præmiesummen $60.000, men i år er beløbet - takket være en lokal fynsk sponsor, A/S Dan-Bunkering Ltd. - på $90.000. Den officielle titel på turneringen er da også: Dan-Bunkering Danish Open '96. DilleSport kalder det for: Danish Open 1996. Sponsoren har stor forretning i Østen, og regner med at få flere kunder i butikken ved at stå som badmintonsponsor. Og mon ikke der skulle være en god chance for det, for Danish Open bliver transmitteret til Østen via Star TV, og i Østen er man simpelthen ellevilde med badminton! Hvis nogen skulle være i stand til at se dansk TV2, kan vi oplyse, at de sender 1/2 finaler og finaler i weekenden den 19.-20. oktober.

DilleSport rapporterer fra Middelfart fredag, lørdag og søndag.


dille@blanet.dk