danske nyhederArkivDebatInfo

DANISH OPEN 1995 - Badminton
44. gang
Odense Idrætshal - 12.-15. oktober 1995

Finaler - søndag d. 15.10.1995

Damesingle:

LIM Xiao Qing, SWE - WANG Chen, CHN (11-6, 11-3)

Herresingle:

Poul Erik Høyer, DK - Hendrawan, INA (17-18, 17-14, 17-16)

Der var ombolde i alle 3 sæt: 5 i første, og 3 i hhv. 2. og 3. sæt.

Det var en god kamp! Og opbakningen til Poul Erik Høyer var absolut til at høre!!! En trofast gruppe, der har været med gennem hele turneringen - H.F.K. [Høyers Fan Klub], gav gode råd, tilråb og trommehvirvler (der i øvrigt larmede af h...... til!).

Poul Erik Høyer vandt, med sejren i dag, for tredje år i træk, og fik pokalen til ejendom. Han har nu vundet Danish Open 5 gange i alt - foreløbig! De øvrige 2 Danish Open sejre var i 1988 og 1990.

Damedouble:

Lisbet Stuer-Lauridsen/Marlene Thomsen, DK - Helene Kirkegaard/Rikke Olsen, DK (15-11, 15-11)

Der var god kamp mellem de 2 danske hold, der internt kæmper om at være Danmarks bedste damedouble. Men egentlig spænding i kampen var der ikke.

Herredouble:

Thomas Lund/Jon Holst-Christensen, DK - WIJAYA Tonni/GUNAWAN Tony, INA (16-17, 15-5, 15-6)

Det var, i bogstavligste forstand, en herrekamp! De 2 hold stod - i første sæt - meget lige. Der var en pudsig episode ved stillingen 12-14: Jon og Thomas stødte deres ketchere sammen da de skulle `skovle' en bold tilbage over nettet. Det skal lige siges, at de vandt bolden, men Jon's ketcher-hoved var bøjet i middelsvær grad:-)

Men danskerne satte tingene på plads i 2. og 3. sæt. Andet sæt var meget hurtigt! Og tredje sæt var en ren demonstration fra dansk side!

Statistik:

Dette års Danish Open har især gjort sig bemærket for een ting: Utroligt mange 3 sæts kampe:

Disciplin    Antal kampe  Antal 3 sæts      Procent  
                          kampe                      
                                                     
Damesingle   40           14                35,0       
Herresingle  54           18                33,3     
Mixeddouble  23           12                52,1     
Damedouble   22            8                36,6     
Herredouble  22            9                40,9     



dille@blanet.dk