Yonex All England Championship - Badminton

Sidst rettet: 15. marts 1997, 18:34

Tilbage til spilleplan.

DS=Damesingle, HS=Herresingle, MD=Mixeddouble, DDamedouble, HDerredouble

Førstnævnte spiller(e) har vundet.

Lørdag er traditionelt finaledag i samtlige discipliner, således også i dag. Spillerækkefølgen er: DD, HS, HD, DS, MD. Der spilles kun på een bane.

5.500 tilskuere, langt fra udsolgt, er på plads i Birmingham National Indoor Arena (NIA).

Finalerne er klart domineret af kineserne. Således er der rene kinesiske finaler i både DS og HS. I DD og MD er det Kina mod Indonesien, og i HD Danmark mod SydKorea. Danmark er ved Jon Holst-Christensen/Michael Søgaard ene om at repræsentere Europæisk badminton.

Danmark er, lidt skuffende, kun repræsenteret i een af finalerne - herredouble. Der var på forhånd håb om, at Poul Erik Høyer ville komme til finalen, men det håb blev slukket i fredagens 1/2 finale, da Høyer blev slået af Kinas Dong Jiong. Til gengæld må det siges at være en mindre overraskelse, at Jon Holst-Christensen/Michael Søgaard i blot deres anden turnering sammen, og det første All England, er kommet til finalen. Overraskende fordi det ikke på forhånd var ventet, at de ville nå så langt. Men deres spil igennem turneringen har været fantastisk flot, præget af utrolig energi, flot samspil og fantastiske slag - det sidste har ikke mindst Michael Søgaard været eksponent for.

Dag/Dato       Disciplin  Spillere                        Resultat

Lørdag, 15/3 DD *Ge Fei/Gu Jun, Kina- 15-6, 15-9 Eliza/Resiana Zelin, Indonesien Der var på intet tidspunkt tvivl om, at verdensmestre fra Kina ville vinde deres anden All England titel i træk. Indoneserne gjorde deres til at vinde, men var ikke i stand til at udnytte chancerne til smash. HS *Dong Jiong, Kina-Sun Jun, Kina 15-9, 15-5 Poul Erik Høyers banemand i 1/2 finalen, Dong Jiong, havde ingen problemer mod sin landsmand. I overlegen stil beviste han, at hans 1/2 finalesejr over Poul Erik Høyer fredag, ikke var nogen tilfældighed. På blot 38 minutter havde Dong Jiong sat tingene på plads. HD *Ha Tae-Kwon/Tang Kyung Jin, 15-11, 17-16 SydKorea- Jon Holst-Christensen/ Michael Søgaard I dagens bedste finale blev det nye danske par slået på stregen! I første sæt kæmpede danskerne, men i mindre målestok end i de 2 foregående kampe. De var bagud 5-0 inden de kom på pointtavlen, men nærmere end 2 point kom de aldrig. De overlevede dog 4 sætbolde inden sydkoreanerne hev sættet hjem 15-11. Der var ikke meget bid i de danske angrebsslag i første sæt, sydkoreanerne slog alt tilbage. Men begge sydkoreanerne er også gode angrebsspillere, samtidig med at danskerne ikke turde tage så mange chancer som i de foregående kampe. Der kom væsentligt mere spænding ind i andet sæt. Ganske vist kom bagud 4-0, men fra stillingen 6-7 førte danskerne helt fra til 10-14, hvor de havde 2 sætbolde. Sydkoreanerne kom på 14-14, og der blev spillet 3 ombolde. Ved dansk ombold-føring 0-2 havde Holst-Christensen/Søgaard sætbold igen, men sydkoreanerne kom igen, og vandt (desværre) sættet 17-16. Efter kampen var det et par skuffede danske spillere, Søgaard i særdeleshed, der blev interviewet. Holst-Christensen: Sydkoreanerne var hurtigere på nettet end vi var, og det lagde pres på os. De er helt klart blevet bedre end ved OL i Atlanta, og de vil blive svære at slå i de kommende turneringer. Søgaard: I første sæt spillede jeg ikke som jeg har gjort i de seneste 2 kampe, havde jeg gjort det, villa kampen have været en anden. Det var i hvert fald ikke kampen i går mod Cheah Soon Kit/Yap Kim Hock, Malaysia, der sad i benene. Søgaard var specielt skuffet over nederlaget, dels fordi han har slået sydkoreanerne sammen med sin tidligere makker Henrik Svarrer, men også fordi han følte at sejren var indenfor rækkevidde i dag. Det danske par har afgjort været et af højdepunkterne under dette års All England, og det skal blive spændende at følge dem. Ikke mindst til VM i Glasgow i maj. DS *Ye Zhaoying, Kina- 11-1, 11-3 Gong Zhichao, Kina Gong Zhichao gjorde sig første gang bemærket ved i Danish Open i Middelfart i oktober 1996, at slå Camilla Martin ud i første runde. Siden da, har Gong Zhichao vundet en del turneringer. Men slå Ye Zhaoying kunne hun dog ikke. I en nærmest flov affære - 19 minutter - tabte hun klart. Ye Zhaoying, der tabte finalerne i 1993 og 1996, vandt sin første All England titel, og det må formodes, at hun bliver een af de topseedede ved VM om 2 måneder. MD *Ge Fei/Liu Yong, Kina- 15-10, 15-2 Minarti Timur/Trikus Heryanto, Indonesien Her var der slet ikke nogen tvivl om udfaldet. Efter at have kæmpet godt i starten af første sæt, måtte indoneserne strække våben.



dille@blanet.dk