Yonex All England Championship - Badminton

Sidst rettet: 15. marts 1997, 00:30

Tilbage til spilleplan.

DS=Damesingle, HS=Herresingle, MD=Mixeddouble, DD=Damedouble, HD=Herredouble

Førstnævnte spiller(e) har vundet.

Torsdag begyndte de rigtigt spændende kampe at melde sig. Torsdag spilles 1/4 finalerne i samtlige discipliner. Danmark har spillet sig frem til deltagelse i 8 af 20 af dem.

Dag/Dato       Disciplin  Spillere                        Resultat

Torsdag, 13/3 DS *Ra-Kyung-Min, SydKorea- 11-7, 12-11, 11-6 Camilla Martin Som altid når man har tabt en kamp, er man skuffet. Det var Camilla Martin da også, da hun snakkede med pressen eftre kampen. hun sagde om sin modstander: Ra var lidt stærkere end mig i dag, og jeg måtte løbe meget. I store dele af kampen fik Ra fat i stort set alt. I det hele taget lavede Ra ikke mange fejl i dag, og hun slog utrolig hårdt. Derfor prøvede jeg at sætte hende under pres, ved at spille hende til baglinien. Det lykkedes bedst i første sæt. Det lykkedes altså ikke Camilla at holde sin seedning, som var en plads i 1/2 finalen. Som sidste år blev 1/4 finalen endestationen. Bedste resultat for Camilla i All England turneringen var en finaleplads i 1995, hvor hun tabte til Lim Xiao Qing, Sverige. HS *Dong Jiong, Kina- 15-12, 15-8 Peter Rasmussen Set i lyset af, at Peter Rasmussen var useedet til turneringen, er det OK at nå til 1/4 finalen. Og Peter Rasmussen var da heller ikke dybt skuffet, efter sit nederlag til Dong Jiong. Peter Rasmussen erkendte, at han lavede mange fejl, og han følte ikke at han "havde så meget at spille med". Uden at det blev brugt som en undskyldning sagde han, at 3 sætskampen mod Tomas Johansson, Sverige, sent i går aftes, måske alligevel sad i benene. I dagens kamp prøvede han at afgøre boldene hurtigt, og skulle måske i stedet "have clearet med ham" - det vil sige, slået lidt længere dueller. Generelt er den unge dansker tilfreds med sit spil her i England. De fremtidige planer er turneringen Swiss Open, der spilles i næste uge, og derefter står den på formtræning op til VM, der afvikles i Glasgow, Skotland, fra 19. maj til 2. juni 1997. *Poul Erik Høyer- 15-7, 15-10 Budi Santoso, Indonesien I en kamp uden de helt store falbalader, spillede Poul Erik Høyer sig i fredagens 1/2 finale. I første sæt spillede han med større autoritet end man har set de seneste dage. Fredagens modstander bliver Dong Jiong, Kina, som slog Peter Rasmussen ud i går. Det kan så blive en revanchekamp fra OL i Atlanta, hvor Høyer slog Dong Jiong. DD *Liu Zhong/Huang Nanyan, Kina- 15-5, 10-15, 15-10 Lisbet Stuer-Lauridsen/ Marlene Thomsen Det var ikke noget godt resultat for det danske par, der er nummer 4 på verdensranglisten! De tabte til et helt nyt kinesisk par, der ligger som nummer 43 på listen. I slutfasen af tredje sæt gik det helt galt med netspillet for danskerne. *Helene Kirkegaard/Rikke Olsen- 12-15, 17-16, 15-8 Indarti Isolina/Deyana Lomban, Indonesien Det var verdensranglistens nummer 5 (indoneserne) og 6 der mødtes, og indtil 14-8 i andet sæt, så det ud til at blive indoneserne der trak det længste strå. Men på fantastisk fightervilje, lykkedes det for danskerne at nå på 14-14, og vinde de 3 ombolde med 3-2. I tredje sæt dominerede det danske par hele sættet, og der var egentlig ikke nogen fare. Det blev da også til en sikker sætsejr på 15-8. Nu er parret i 1/2 finalen, og om det også bliver til en finaleplads som i 1996, da Helene/Rikke tabte til verdensranglistens nummer 1, Ge Fei/Gu Jun, Kina, vil fredagens kamp vise. Det bliver nemlig netop Ge Fei/Gu Jun, der bliver morgendagens modstandere! MD *Ge Fei/Liu Yong, Kina- 15-6, 15-9 Rikke Olsen/Michael Søgaard Ge Fei/Liu Yong, Kina Det danske par kom aldrig nogensinde ind i den kamp. Det var skuffende at se. Ingen dueller varede mere end 4-5 gange over nettet, og selvom kineserne rangerer som nummer 12 på verdensranglisten, 10 pladserne under danskerne, var der ingen tvivl om udfaldet på kampen. *Gu Jun/Chen Xingdong, Kina- 15-5, 15-10 Marlene Thomsen/Jens Eriksen HD *Jon Holst-Christensen/Michael 15-8, 15-11 Søgaard- Rexy Mainaky/Ricky Subagdja, Indonesien Det nysammensatte danske par slog verdensmestre Ricky/Rexy! Og endda pænt overbevisende. Oven i købet er indoneserne All England vindere fra 1995 og 1996. Det var også et storsmilende dansk par, der snakkede efter kampen: Det var vigtigt, at vi slog dem ud af rytme fra starten, for får de først et sæt, holder de fast! De (indoneserne) blev dermed tvunget til at "tænke mere" i stedet for blot at afgøre boldene. Det må siges at være en kanonturnering af det danske par. Det er kun deres anden turnering sammen, siden de sagde farvel til deres respektive makkere ved årsskiftet. Begge udtrykker tilfredshed med den nnye konstellation. Michael Søgaard er god ved nettet, og Jon er god på baglinien. Og de har fundet ind i et samarbejde, hvor de tør satse med at den ene bliver fremme ved nettet. Og foreløbig har de haft succes med den opskrift.



dille@blanet.dk