danske nyhederArkivDebatInfo

Yonex All England Open Badminton Championship,
Birmingham, England. 13.3 1996 (24:15)

Her til formiddag kl. 10.00 skulle Poul Erik Høyer have spillet mod russeren Andrei Antropov. Men den kamp er blevet aflyst, og Poul Erik vandt på walkover, det vil sige uden kamp.

Her er historien:

DilleSport snakkede med sportschef Morten Frost her til morgen, og han kunne fortælle at Poul Erik i øjeblikket fik behandling. Straks smuttede en udvalgt skare af pressen ned til fysioterapeuten - ingen Poul Erik. Ind i herrernes omklædningsrum - ingen Poul Erik. Ind i halen - ingen Poul Erik. Ned i træningshallen - ingen Poul Erik.

Så mødte vi Heidi - Poul Eriks kone. Hun havde heller ikke set ham, og ledte også National Indoor Arena tyndt.

Heidi kunne dog fortælle, at der havde foregået et psykologisk spil mellem Poul Erik og Antropov her til morgen.

Hver især havde været til behandling, og man havde endda mødt hinanden til morgenmaden.

Så mødte vi Poul Erik: Han havde set Antropov gå ind til fysioterapeuten, og skyndte sig derind for at se hvad der skete. Poul Erik spurgte fysioterapeuten hvad der var galt med Antropov, og fik at vide, at han havde ondt i ryggen. Antropov havde på det tidspunkt skrevet papirer under, at han ikke var i stand til at spille. Og i går havde han trukket sig af herredoublen.

Da Antropov så Poul Erik gå til fysioterapeut, var det ham, der måtte finde ud af om Poul Erik var i stand til at spille. Og så fik han travlt med at komme ind i hallen, og varme op. Og da Poul Erik så `fit for fight' kom ind i hallen, trak Antropov sig.

Men Poul Erik ville have stillet op, hvis ikke Antropov havde trukket sig.

Men hele morgenens spil drejede sig jo om, hvem af d'herrer der trak sig først.

Havde det f.eks. været Poul Erik der havde trukket sig, ville det have været russeren der have vundet på walkover, og dermed have tjent nogle point til verdensranglisten.

Kl. 9.30 - 1/2 time før kampstart, havde Benny Andersen fra Yonex formidlet en kontakt mellem Poul Erik og en fysioterapeut, Torben Kristiansen. Torben Kristiansen har, indirekte via fodboldspilleren Ronny Ekelund, fået foden indenfor i engelske og skotske fodboldklubber som behandler. (Ronnie Ekelund er på kontrakt i FC Barcelona i Spanien, men har blandt andet været lejet ud til Aston Villa. Her fik han behandling af Torben Kristiansen). Siden har Torben Kristiansen behandlet spillere i Coventry, og Glagow Rangers. Sidstnævnte klub kommer han til i aften, hvor han skal behandle Brian Laudrup.

For lige at vende tilbage til Poul Erik og hans fod: han har fået zoneterapi, og læggen er blevet behandlet. Det er meget vigtig, for der kan nemt være noget der har forskubbet sig, når en fod vrides om.

Derudover har Poul Erik fået ultralyd, og haft foden pakket ind i is, for at forhindre at blodkarrene udvides. I øjeblikket er foden blå, hvilket enten kan være positivt, eller som nævnt betyde, at noget i foden har forskubbet sig.

Under alle omstændigheder vil Poul Erik være tapet ind i aften - efter tidsplanen kl. 18.20.

Spilleplanen for i dag

Damesingle:

Lotte Thomsen/Jeng Shwu-zen, Taipei          Lotte Thomsen vandt på walkover
Dai Yun, Kina-Tanja Berg                     11-6, 11-0 (16 minutter.)
Mette Sørensen-Rhona Robertson, New Zealand  3-11, 11-3, 11-5
Satomi Igawa, Japan-Mette Sørensen           7-11, 11-4, 5-11
Mette Pedersen-Elena Rybkina, Rusland        12-11, 11-3
Lee Soon-Deuk, SydKorea-Camilla Martin       2-11, 2-11
Alison Humby, England-Lotte Thomsen          10-12, 1-11
Mette Pedersen-Yasuko Mizui, Japan           11-7, 3-11, 11-3

Herresingle:

Tan Sian Peng, Singapore-Jim Laugesen        14-17, 10-15
Andrei Antropov-Poul Erik Høyer              Poul Erik vandt på
                                             walkover
Anders Nielsen, England-Peter Janum          15-5, 15-2
Kenneth Jonassen-Pavel Uvarov, Rusland       15-18, 15-10, 15-5
Thomas Søgaard-Ardy Wiranata, Indonesien     9-15, 14-18
Peter Gade-Bruce Flockhart, Skotland         15-8, 15-5
Thomas Stuer-Lauridsen-Robert Nock, England  15-13, 15-5
Jim Laugesen-Kim Hak-kyun, SydKorea          15-7, 2-15, 10-15
Pedro Vanneste, Belgien-Søren B. Nielsen     8-15, 9-15
Hu Zhilan, Kina-Martin Lundgaard             15-6, 11-15, 12-15
Anders Nielsen, England-Poul Erik Høyer      7-15, 9-15
Det var verdensranglistens nr. 2 (Poul Erik) og nr. 37 der mødtes. Til trods for sit pæredanske navn, er Anders Nielsen englænder.

Hans mor er englænder, hans far er dansker - og han er født i Sydafrika! Så er dét på plads:-)

(Verdensranglisten er fra 5. marts 1996)

Poul Erik havde fået dine ankler tapet god og grundigt ind!

Poul Erik efter kampen: Det var en forsigtig kamp. Der var ikke noget aggressivt spil fra min side, og de få gange jeg forsøgte blev jeg straffet. Jeg var ikke bange for at vride om. Men når ens fod har været vredet om, kommer kroppen i forsvarsposition - man bliver automatisk mere forsigtig. Foden er jo stadig meget øm.

I 1/4 finalen skal Poul Erik møde Hendrawan fra Indonesien - nr. 16 på verdensranglisten.

Hermawan Susanto, Indonesien-Peter Gade      11-15, 7-15
Fung Permadi, Taipei -Kenneth Jonassen       15-10, 4-15, 15-11
Martin Lundgaard-Darren Hall, England        4-15, 5-15
Søren B. Nielsen-Ong Ewe Hock, Malaysia      4-15, 15-10, 8-15
Thomas Stuer-Lauridsen-Vijayaraghavan,Indien 15-5, 15-4

Mixeddouble:

Hiromi Ban/Yuu Hirata, Japan-       
  Ann Jørgensen/Thomas Stavngaard            15-6, 15-1
Helene Kirkegaard/Jens Eriksen-      
  Sun Man/Liu Jianjun, Kina                  Kineserne vinder på
                                             walkover, da Jens
                                             Eriksen har fået en
                                             fibersprængning i maven.
Beate Dejaco/Andreas Bichler, Italien-
  Rikke Olsen/Michael Søgaard                0-15, 1-15 (på 15
                                             minutter)
Julie Bradbury/Simon Archer, England- 
  Ann Jørgensen/Thomas Stavngaard            15-13, 15-4 
Gillan Gowers/Chris Hunt, England-     
  Rikke Olsen/Michael Søgaard                9-15, 2-15

Herredouble:

Allan Borch/Janek Roos-                 
  Ha Tae-kwon/Kang Kyong-jin, SydKorea       18-13, 9-15, 7-15
Michael Søgaard/Henrik Svarrer-   
  Søren Hansen/Peter Janum                   15-3, 15-6
Stephen Isaac/Nathan Robertson, England-  
  Jim Laugesen/Thomas Stavngaard             6-15, 7-15
Shinjii Bito/Fumihiko Machida-i            
  Jon Holst-Christensen/Thomas Lund          8-15, 6-15

*****

All England noter

* All England blev afholdt for første gang i 1899.

* Fra 1982-1989 var Sportschef Morten Frost i All England finalen. 4 gange vandt han.

* National Indoor Arena har plads til 7.500 tilskuere (dog er en mindre del afspærret under All England. Men stadig, der skulle være plads til omkring 6.000 tilskuere)

* I de indledende runder spilles på 7 baner.

***THANK YOU, AND TO ALL A GOOD NIGHT!!!!***



dille@blanet.dk