Senest opdateret 06-05-00 22:49:41 (CEST)


[English version]

Michael Søgaard sat af Thomas Cup holdet...


Michael Søgaard er blevet sat af Thomas Cup holdet, og erstattet af Jon Holst-Christensen!
Årsagen er ikke hvad han har gjort - snarere hvad han ikke har gjort!

Landstræner Kenneth Larsen og en del spillere på det danske EM hold følte ikke, at Michael Søgaard bidrog til den generelle hold ånd og støtte til de øvrige spillere, når de var i aktion
Tværtimod syntes han at være lukket inde i sig selv, uden for fællesskabet, og det gjorde han tilsyneladende i så stor udstrækning, at landstræneren fandt det nødvendigt at sætte ham af til Thomas Cup finalen, der starter 11. maj, i Kuala Lumpur, Malaysia.

Beskeden fik Michael Søgaard efter EM-finalerne (hvor han i øvrigt vandt mixeddoublen sammen med Rikke Olsen - for tredje gang i træk) lørdag 29. april.

Overfor DilleSport udtrykker Michael Søgaard stor skuffelse over at være sat af, og tager det til efterretning!
"Sådan er det bare, og så er der ikke mere i det! Nogen mener åbenbart, at jeg ikke har vist engagement. Jeg mener, at vi alle har forskellige måder at vise vores deltagelse på..."

Søgaard har været med til 3 Thomas Cup finaler, og for ham har det været store oplevelser hver gang: "Stemningen er helt fantastisk, især i Asien!"
Han udtrykker stor tilid til det danske hold - både Thomas Cup holdet og Uber Cup holdet: "Hvis det går rigtig godt kan pigerne godt komme i finalen i Uber Cup, men mon ikke de får det svært mod Kina?"

. DilleSport hovedside

* Tidligere Thomas -/Uber Cup:
Thomas -/ Uber Cup, HongKong 1998

* Seneste verdensrangliste fra IBF


E-post til redaktøren!