Seneste opdatering mandag, 10. februar 2003 kl. 13:06 (CET)

All England

Yonex All England Badminton Championships


Forenklede badminton regler

Lodtrækning

Vinderen af lodtrækning (plat og krone) kan vælge enten at serve/modtagemodtage ved kampens start - eller kan vælge hvilken banehalvdel han/hun vil spille på i første sæt.
Modstanderen vælger ud fra det der 'bliver tilbage'.

Eksempel!
Spiller A vinder lodtrækningen, og vælger at modtage bolden. Modstanderen får så retten til at vælge hvilken side han/hun vil spille på i første sæt.
 

Grundlæggende mål
Man vinder pointet, når man slår bolden over nettet og ned på modstanderens bane.
Og man kan tabe pointet, hvis man bliver ramt på tøjet eller kroppen, eller hvis man rammer bolden før den er kommet over nettet.

Server
Der er en lille forskel i serven, alt efter om det er single eller double.
(Se tegning).
Er bolden inden for stregerne, er den 'inde'.

Serveren og modstanderen står diagonalt overfor hinanden - i starten af et sæt henholdsvis server/modtager man altid i højre servefelt.

Serveren skal følge visse regler for at få godkendt serven: Ketsjeren må ikke ramme fjerbolden over hoftehøjde, sker det, dømmes der servefejl, og modstanderen får serveretten.
Modtageren må ikke bevæge sig før der er servet.
 

Pointgivning
Der spilles bedst af 3 sæt. Hvert sæt starter ved stillingen 0-0 (på engelsk kaldt "Love-all").
For at få et point skal man vinde en bold, og kun den der har servet kan få point.
Først når serveren taber en bold går serveretten til modstanderen: I single er det modstanderen, i double er det enten partneren - der spiller andenserven - eller serveretten går over til modstanderne.

I herresingle og herredouble spilles der til en af spilleren/-ne når 15 point. Damesingle, damedouble og mixeddouble er lidt anderledes; her spiller man kun til 11.


Reglerne for pointgivning har skiftet lidt de sidste par år - og de ovenstående regler, der anses af mange for at være kønsdiskriminerende, vil blive diskuteret på en ekstraordinær generalforsamling i foråret 2003. De nuværende regler blev vedtaget maj 2002. Resten af ovennævnte artikel blev først offenliggjort i forbindelse med All England 2000.
  DilleSports hovedside

All England Dækning:

dillesport@blanet.dk