

Finale, MixeddoubleZhang Jun / Gao Ling, Kina, mod Michael Søgaard / Rikke Olsen, Danmark. Første sæt startede med få point og mange serveskift. Danskerne startede med at serve og fik de første point, men snart fik kineserne gang i pointene, og kom på 7-2. De tabte serven, og så var det Rikke og Michaels tur - de scorede en serie til 8-7. Over igen - nu kom Zhang / Gao på 13-8 - tabte serven - og Rikke og Michael fik sættet på 1. serven efter en række sikre scoringer. 15-13. Kinesernes svaghed var midterlinien, når de stod på hver sin side. Danskerne tabte flest point på at bolden ikke kom over nettet.2. sæt var mere lige, med flere point i starten i hver serv. Det stod lige ved 5-5, 7-7 og 9-9. Rikke og Michael kom på 11-9, men så begyndte servene at skifte fra side til side, kineserne kom op igen til 12-12, men scorede så de sidste 3 point i rap. 15-12. 3. sæt startede med, at danskerne scorede 2 point. Så kom er længere periode, hvor serven skiftede, og Zhang / Gao halede ind og kom foran et stykke tid. Det stod lige igen ved 5-5 og 6-6. Zhang / Gao kom igen foran, nu med hele 12-6, før danskern fik kæmpet sig tilbage til 13-13. De fik første match bold, men tabte den. Kineserne fik point, 14-14. Herefter scorede Zhang Jun og Gao Ling 3 point - de to sidste på 2. serven. 17-14 Efter kampen.Både Rikke og Michael var enige om, at der ikke var noget i vejen med deres spil i dag. Og de tror heller ikke, at kineserne ville få gode råd af deres træner efter dagens kamp."Vorherre var ikke med os" i dag, sagde Michael Søgaard, og tilføjede "Men det kommer vel, hvis vi bliver ved længe nok!" Og de ville fortsætte og arbejde med nye ting til næste kamp. For dem de havde trænet på til denne kamp havde virket. Michael overvejede endda - for første gang - at se en af sine egne kampe på TV. Han havde ellers ikke gjort det med OL-kampen. Det havde Rikke heller ikke.
|
DilleSport
- siden august 1995 en uafhængig del af Danske Nyheder.
Produktion:
|