
Peter Gade, DEN - Oliver Pongratz, GERSensationen lurede - Flosklen er ikke til at komme uden om. 1. runde af All England, ikke de store sensationer, men pludselig lyder det igennem presserummet, at Peter Gade er bagud mod tyskeren Oliver Pongratz, nr. 20 på verdensranglisten. Ganske rigtigt - En tydelig frustreret Peter Gade er bagud 4-12 i første sæt. Det giver opmærksomhed. Det bliver ikke bedre. Peter fejlbedømmer flere bolde og snart kan Oliver Pongratz se sætbolde. 4 bliver det til - så er sættet hjemme 4-15.En alvorlig snak med landstræner Kenneth Larsen i pausen ser ud til at hjælpe Peter i gang. Efter en hurtig start fra begge sider står det 4-3 til Peter. Oliver er god til at smashe mod Peter. Men så har Peter greb om kampen og får 11-3. Så er det ligesom det går galt igen. Oliver kommer tilbage til 11-9. Det er stadig sine linier, som Peter har problemer med. Og Oliver samler alting op. Peter må slide men får første sætbold - mister den - men på anden får han sættet, 15-9. 3. sæt starter mere lige, hvor Oliver kommer foran 4-2, Peter indhenter ham Ved 6-5 til Peter har Oliver problemer med sin ankel, og beder om en lille pause. Han kommer hurtigt på banen igen, og resten af kampen virker han ikke besværet. Peter fører nu til 12-8 - her er der en stilstand med mange fejl fra begge sider - og et enkelt point til hver. Så kan Peter trække sejren hjem - efter to matchbolde. 15-9 også i 3. sæt.
|
DilleSport
- siden august 1995 en uafhængig del af Danske Nyheder.
Produktion:
|