Sidst rettet: 28. August 1996, 19:30
Rapport fra Atlanta - Paralympics
- af DilleSport
25. august 1996
"The Danish press delegation has been one of the largest from the media and your coverage will help promote the Paralympic movement and the disability sport in Europe and throughout the world, and we really appreciate it. I wanna thank you all for coming".
Det var en flot gestus, og Jens Boe Nielsen, DHIFs pressechef under disse Paralympics, gav en 'takketale':
"Thank you APOC for your hospitality and good coorporation. You've been a great help to us and we've been very satisfied".
Dennne høflighedsudveksling har især sin baggrund i en situation fra åbningensceremonien den 15. august: DHIF laver en officiel video fra Paralympics 1996, og havde i den anledning hyret 3 journalistelever til at lave videoen. De ville filme fra åbningsceremonien, men havde ikke de rette tilladelser, og kunne ikke få lov at komme ned på stadion. Jens Boe Nielsen trådte til, og i løbet af en time spurgte han gentagne gange Steve Goldberg!
Om Steve Goldberg blot blev træt af Jens Boes renderi, eller han kunne se fornuften i at give de 3 lov til at filme fra inderkredsen, vides ikke.
Men det er en kendsgerning, at blot 10 minutter før åbningsceremonien startede, fik videoholdet de nødvendig tilladelser. Og faktisk siden den dag, har Jens Boe og Steve Goldberg haft det bedste forhold. Og der var ingenting der var lukket for danskerne efter dét. Endnu et bevis på, at man ikke skulle tage et 'nej' for bogstaveligt!
Nå - videre til pressemødet.
Samlet vurdering - præsenteret af assisterende chef de mission Michael Mølgaard Nielsen:
Vores udmelding op til disse Lege var meget forsigtig.
Ved de sidste 2 Paralympics har vi fået 9. pladser i nationskonkurrencen.
[På det tidspunkt var der stadig danskere i konkurrence - hos skytterne og i svømning]
Men vi er meget tilfredse denne gang, med - indtil nu - 37 medaljer. [Det forøgede svømmerne til 41!]
Vores forsigtige udmelding skyldtes, at der er gået meget prestige i handicapidrætten. Det er blandt andet forøgelsen af deltagende lande et eksempel på. Antallet er næsten steget med 50% i forhold til Paralympics i Barcelona 1992. Paralympics har nået en status, også kvalitetsmæssigt, og tiltrækker mange idrætsudøvere, som tidligere har haft en stor international karriere indenfor raskidrætten. Det er i sagens natur med til at højne niveauet ved Paralympics. Et eksempel på det, er svømmeren Peter Lund Andersens evige konkurrent - Duane Kale, Australien. Det har også betydning, at klassificeringssystemerne stadig forenkles således, at der bliver stadig færre og færre klasser indenfor den enkelte idræt.
Vi sammenligner os gerne med Sverige og Holland, idræts- som medaljemæssigt. Beggge nationer stillede med omkring 110 deltagere mod Danmarks 45.
[Holland blev nummer 8 i nationskonkurrencen - altså set i forhold til antal guldmedaljer. De fik i alt 44 medaljer, kun 3 flere end Danmark, men deres medaljefordeling hed: 17 guld, 11 sølv, 16 bronze. For Sveriges vedkommende: de sluttede som nummer 13 i nationskonkurrencen, men 'blot' med 36 medaljer fordelt med: 12 guld, 14 sølv, 10 bronze].
Det afspejler i det store hele, at holdet (det danske) har kunnet leve op til de store krav vi (DHIF) har stillet. For vores udtagelseskrav har været, at man faktisk skulle være i nærheden af en medalje for at komme i betragtning til disse Paralympics.
Michael Mølgaard synes næsten det var synd kun at trække et par eksempler ud, fordi der havde været mange gode danske præstationer. Og så mange forskellige medaljetagere - næsten halvdelen af danskerne fik medalje. Men han nævnte dog: Jakob Mathiasens bronze i 5 kamp, som værende "en utrolig flot præstation", og ligeledes Brian Nielsens guld i bordtennis. Goalball skuffede, både trænere og spillere havde forventet mindst en 1/2 finaleplads. Ridning, en idrætsgren som var debutant ved Paralympics, har fået 13 med kryds og slange! Det er fantastisk med 1 guld, 3 sølv, 2 bronze. Udover den flotte medalje-sejr til dansk ridesport, har sporten fået endnu en sejr. Det er nemlig blevet besluttet, at ridning også er på programmet ved Paralympics i Sydney 2000. Skytterne havde man større forventninger til, men de har skuffet lidt.
Svømmerne er dog den idrætsgren som har taget godt fat! 10 af 14 svømmere har taget medalje, og der er nok ikke mange indenfor svømningen, der har så stor en bredde som Danmark.
Den store (danske) pressedækning ved Paralympics 1996 skulle gerne være med til at afdække myten om, at mange - når holdet kommer hjem med over 40 medaljer - siger: de er kommet nemt til dem! Tidligere er man måske kommet nemt til medaljer, men den tid er ovre! Flere at idrætsidøverne, som har været med flere gange ved Paralympics siger, at ALDRIG før har niveauet været _så_ højt!
Ifølge Michael Mølgaard er den store danske medaljehøst et tegn på, at vi er gode til handicapidræt i Danmark, ligesom vi er gode til andre sportsgrene.
Han gav sine bud på forklaring til hvorfor Danmark er gode indenfor handicapidræt: Danmark er et velfærdssamfund, og der er megen focus på handicappede og handicapidræt, men vi har også mange gode trænere og dygtige idrætsudøvere. Samtidig er det indenfor de sidste 4 år lykkedes os, at få sat struktur på vores eliteidræt.
Men der hviles ikke på laurbærrene. Der er allerede projekter i gang med henblik på Paralympics i Sydney 2000, blandt andet et talentudviklings- projekt i gang.