Sidst rettet: 25. August 1996, 13:17
Rapport fra Atlanta - Paralympics
- af DilleSport
24. august 1996
Også Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte var tilstede, men hun besigtigede lokaliteterne før pressen, så vi måtte pænt vente udenfor i ca. 1 time!
Altså - igen var det en ære (som een af de meget få), at få lov at trykke Prinsesse Benedikte, hofdamen, The Danish Consul General Hans Hvited, på næverne, men at vi skulle komme samtidig med det kongelige selskab, for blot at vente udenfor, var en smule til grin.
Vi måtte ikke gå løse rundt i OL-byen, men skulle pænt holde os til en af de APOC-officials-frivillige. De havde mere end besvær med at holde styr på os danskere! Hammerskægt!!! APOC-folkene bliver helt balstyriske, når blot man går 2 meter fra dem:-)
Men ih - de gik helt fra snøvsen over prinsesse Benedikte: She's soooo beauteful, oh my god - I can't believe it!
DilleSport havde glædet sig til at se den Olympiske By. Rygterne om masser af liv og glade dage under OL, havde bidraget til et billede af 'gang-i-den!'
Men det var langt fra tilfældet! Bare at komme ind i den Internationale Zone ved hovedindgangen var en skuffelse! Forventningen om at se hyggelige cafeer, og små 'listige' steder blev slået til jorden.
Der var en AT&T vogn, hvor man kunne købe telefonkort og ringe, et par souvenirsteder med alt mulig, påtrykt den grimme maskot for Paralympics - Blaze, en frisørsalon og et par andre funktioner. Men reelt ikke nogen steder hvor man kunne tænke sig at tage en atlet med hen for at få et interview i hyggelige rammer.
En anden ting - det var meningen at alle med akkreditering skulle kunne komme ind i den internationale zone, men de regler var sat ud af spillet.
Flere dage i forvejen havde DHIFs pressechef Jens Boe Nielsen sendt skemaer ind for at få os akkrediteret til et day-pass!
Nå, men endelig kom vi ind i bygningen Blue 2, og gik op til fjerde sal. Vi hilste på de af atleterne, der ikke var i konkurrence eller en tur ude i byen. De åbnede velvilligt dørene til deres værelser, der ikke var særligt store. Maksimalt 8 kvadratmeter, med 2 senge. Hver 'lejlighed' består at 4 sådanne værelser, en lille opholdsstue med thekøkken, og et badeværelse.
Til sammenligning: DilleSports seng på hotellet ville faktisk fylde et værelse i OL-byen!
Kørestolsbrugerne havde abslot ikke megen plads, men klagede ikke, Dog kan ingen af de garvede Paralympics-deltagere glemme Barcelona 1992. Dér var alt bare perfekt - indkvarteringen, maden, transporten, afstanden til konkurrencestederne....
Og så blev der ellers snakket! Atleterne var i dagens anledning trukket i medaljerne, og var mere end rævestolte af at vise høsten frem!
De fleste atleter havde udsigt til Aquatic Center - svømmernes arbejdsplads.
Men bortset fra, at atleterne havde dannebrog og souvenirs til at pynte op, var det mildt sagt et kedeligt miljø. Bygningerne og indretningen opfordrede ikke i sig selv til nogen form for atmosfære! Det var rigtigt koldt.
Men som ridetræner Lis Lihme udtrykte det: Vi er her jo kun når vi skal sove. Og gudskelov for det!
På dansker-gangen var der også indrettet et lægeværelse: her huserede læge Lars Mose, og fysioterapeuterne Karin Lentz og Dorte Støvring.
Også pressefaciliteterne havde man indrettet et værelse til.
På en søjle havde man hængt kopier af de medaljer man havde fået, med navn og karat, og det var jo blevet til en del.
Da pressen havde set lokaliteterne, kunne atleterne endelig 'slippe ud' i byen. Mange af dem tog til Lenox Sguare - et kæmpe mall [storcenter].
Men - trods alt var det en sjov oplevelse at se OL-byen indefra.
OL-byen er et nybyggeri - midt i Georgia Tech University. Den største
del af byggeriet bliver af Atlanta By foræret til Georgia State
University, resten til Georgia Tech University.