
Sidst rettet: 17. August 1996, 13:47
Rapport fra Atlanta - Paralympics
Ved de seneste 2 Paralympics - Seoul 1988 og Barcelona 1992 - blev Danmark nummer 9 i nationskonkurrencen. I Atlanta forventes det at blive sværere at fastholde den flotte placering. Alene fordi der er gået prestige i handicapidræt, hvliket har betydet, at mange nationer har tilført deres handicapidræt store økonomiske ressourcer.
"Danmark har dog en reel medaljechance i næsten alle de idrætsgrene, vi
stiller op i ved Paralympics i Atlanta.
Det betyder naturligvis ikke at vi også vil vinde medaljer i alle
idrætsgrenene, men det er dels et udtryk for, at de danske
idrætsudøveres træningsforberedelser er fuldt på højde med deres
konkurrenters, og dels for, at de danske udtagelseskriterier er
betydeligt skrappere end de internationale.
Kravene afspejler, at Dansk Handicap Idræts-Forbund kun ønsker at stille
med idrætsudøvere, der har mulighed for en medalje.
Prestige eller ej, så handler det ganske simpelt for de danske deltagere
om at leve op til de resultater, de er udtaget på. I DHIF er vi
overbevist om, at disse forventninger til fulde biver indfriet. Det
danske hold vil også denne gang være i stand til at levere nogle
idrætsoplevelser under konkurrencer i Atlanta. Hvor langt det så rækker,
får tiden vise".
Bortset fra svømmerne, der siden den 27. juli har været i træningslejr i Clearwater, Florida, er det kun skytterne der har været i udlandet. De var i træningslejr i Italien. Resten valgte at tage af sted den 12. august. Det var op til den enkelte, om de ville tidligere afsted, men de fleste har muligvis valgt den forholdsmæssige sene ankomst for at undgå 'lejr-kuller'.
Kørestolraceren - marathon - Thomas Gerlach skal først i konkurrence på sidstedagen af Paralympics, den 25. august. Og han forventer, at være fuldt akklimatiseret til den tid.
Ellers - for at træne sig op til at kunne klare luftfugtigheden, der i gennensnit ligger omkring 70-100 grader, kan man gå i sauna!