Sidst rettet: 04. August 1996, 12:02
[Efter nedenstående kamp sagde Ulrik Wilbek til DRTV2, at denne kamp havde vist ungdommen i Danmark, at hvis man vil - så kan man - når man har det rette team. Dette referat er også en sejr for Dille og DilleSport. Hun kunne ikke få officiel presseakkreditering - vi blev frarådet overhovedet at forsøge at ansøge, på grund et stærkt begrænset antal pladser. Og se nu, hvad hun fik ud af det! :-) /Leif]
Norge - Ungarn: 18-20Norge startede suverænt i første halvleg, og det varede noget inden Ungarn overhovedet kom i gang. Norge gik til pausen med en føring på 9-7.
Men anden halvleg var Ungarns! Og ikke ufortjent vandt de kampen 18-20.
Bronze: Ungarn Forjættende fjerdeplads: Norge*******
Danmark-SydKorea 37-33 (forlænget spilletid)
Inden kampen blev Det Olympiske ALL STAR TEAM offentliggjort:
Og to danskere havde fået plads:
Anja Andersen, Danmark Susanne Munk Lauritsen, Danmark Kjersti Grini, Norge Jeong-Ho Hong, SydKorea Eun-Mi Kim, SydKorea O-kyeong Lim, SydKorea Erzsebet Kocsis, Ungarn
Der var intet at sige imod den sydkoreanske føring på 13-17.
Danmark lavede alt, alt, alt for mange tekniske fejl. Der var intet sammenhængende spil hos danskerne, spillet var næsten dimentralt modsat spillet i 1/2 finalen mod Norge. Men det er selvfølgelig svært at bedømme, for Norge spillede ikke op til sit bedste og har iøvrigt også en helt anden spillestil end den sydkoreanske .
Den danske landstræner Ulrik Wilbek lignede også mest af alt en "thunderstorm" da han forlod hallen ved pausen.
Og midt i anden halvleg begyndte det danske spil også at hænge bedre sammen. Det hang i allerhøjeste grad også sammen med Susannes flotte redninger!
På DilleSports noter løbende gennem anden halvleg stod: "Danmark en anelse mere styr på spillet, men tættere end 2 mål bliver det ikke til".
Heldigvis blev den profeti ikke til sandhed!!!!
Tilskueropbakningen var gennem hele kampen fantastisk, også i Danmarks 'nede-perioder', og det kan man da kalde ægte support!!! Tak for det, alle I trofaste fans, der følger med i tykt og tyndt!
Efter 17 minutters spil var Danmark blot eet mål bagud ved stillingen 22-23, og kort efter udlignede Gitte Madsen til 23-23! Fantastisk jubel i hallen!
Med 81 minut tilbage af kampen er Danmark foran for første gang i kampen - ved stillingen 25-24. men sydkoreanerne kom foran med 2 mål igen - gys!!! ja undskyld, men LIDT nationalistisk må man da gerne føle sig, ikke? Og så især i betragtning af, at det er første gang Danmark deltager i en olympisk turnering - og så lige vinder den på fornem vis!
Med 3 minutter tilbage: 28-28.
Sydkoreanerne får Kim Rang diskvalificeret, efter at hun har fået 3 udvisninger.
Klimakset i den ordinære kamp var med 8 sekunder tilbage og ved stillingen 29-29. Danmark får straffekast og Anja Andersen skal skyde - men brænder! I skulle have hørt et _SUK_ i hallen!
Ordinær kamp sluttede 29-29, og der skulle spilles 2 gange 5 minutter!
I den forlængede spilletid spillede de danske piger simpelthen forrygende godt - man kunne se deres sejrsvilje i spillet, kropsholdningen og deres ansigter. De var kommet for at vinde olympisk guld!
Tilskuerstemningen var absolut mere end på kogepunktet!!! Det var så fedt at være med til! Det er en oplevelse af de større som DilleSport ikke vil glemme med det samme!
Og heldigvis scorede Danmark dobbelt så mange mål i den forlængede spilletid som sydkoreanerne gjorde, og slutstillingen sluttede 37-33!!!
Triumfen blev overværet af prominente gæster, eller i hvert fald een prominent gæst: Prinsesse Benedicte af Danmark. Og så en politiker, Kultur- og sportsminister Jytte Hilden,
Det var så flot en oplevelse, at flere i det danske pressekorps, selv de allermest garvede, sad og tørrede tårerne i øjnene. Jeres udsendte inklusive!
Men sejren var ikke Danmarks - det var i allerhøjeste grad pigernes! 10 års plantræning har høstet frugterne, og så på den flotteste manér.
Mål: Camilla Andersen 4 (2 straffe)
Anette Hoffmann 6
Anja Byrial Hansen 4
Janne Kolling 3
Anja Andersen 11 (1 straffe)
Gitte Madsen 3
Heidi Astrup 5
Tonje Kjærgaard 1
Udvisninger: Anne Dorthe Tanderup 1
janne Kolling 1
Anja Andersen 2
Mål-redninger: Gitte Sunesen (inde i 22 minutter) 36,4% = 8 af 22 skud
Susanne Munk Lauritsen (inde 48 minutter) 36,8 %
= 14 af 38 skud
Og - sidst med absolut ikke mindst, og ikke til at komme udenom: De danske, OG norske, tilskuere var jo altså ubeskrivelige!
DilleSport troede ellers, at den ultimative tilskueropbakning var ved VM i december 1995 i Østrig/Ungarn, men dét her....... der blev sunget slagsange, bølget, vinket og klappet. Og nationalsangen ved sejrsceremonien, uh ha da da - der blev godt nok sunget med!
DilleSport vil her gerne komme med en STOR CADEAU til de danske tilskuere, der trofast følger danske sportsfolk - enten live eller foran skærmen: I (vi) er verdens bedste, og mest loyale publikum! Og jeg véd, at de aktive sætter meget stor pris på det! På egne, kollegers og de aktives vegne: TUSIND TAK! Og BLIV ENDELIG VED!
DilleSport har taget billeder som vil komme på http://www.forun.dk lidt senere. Der er lige et problem med at få billederne hjem, der skal løses. Men tro mig - ventetiden er det hele værd - forhåbentlig!
Susanne Munk: jeg var mere påvirket af situationen end jeg havde regnet med. Mine knæ var gummigagtige, og jeg havde næste fat i et skud. Men i stedet for at få 'skældud' af Ulrik, sagde han bare: du er alt for nervøs, og da vendte det for mig! han havde jo ret! Det hjalp med den spillepause i kampen.
Jeg følte, at jeg som een af de rutinerede skulle tage et stort ansvar. De unge var nåske for nervøse.
Hun mente, at sydkoreanerne var for dumme når de skød på mål 10 sekunder inde i angrebet, men vi behøvede jo ikke at gøre det samme - og det gjorde vi heller ikke.
Susanne mente også, at kampen vendte, da SydKorea fik Kim Rang diskvalificeret efter sin tredje udvisning.
Susanne betragter denne Ol guldmedalje som en stor ære, især da man (som hun udtrykte det) "er en lille nation blandt de store". Hun var i øvrigt overbevist om, at det halve af Danmark i dette øjeblik sad og jublede!
Anja Andersen: blev spurgt om fremtiden - blandt andet om OL i Sydney i 2000, men det kunne hun slet ikke udtale sig om! (Hun var hamrende træt kunne man se!)
Ulrik: kneb sig flere gange i armen og rystede vantro på hovedet. Han kunne ikke fatte, at drømmen om OL guld, som holdet havde satset på sin 1991, endelig var blevet opfyldt.
Han forklarede, at han selv og spillerne havde forsøgt ikke at være nervøse før kampen. Alle vidste, at SydKorea er et godt hold, og guldvindere ved de seneste 2 OL - i Seoul 1988, og Barcelona 1992.
Om starten af kampen sagde han: jamen, vi missede starten, kom ikke op i det tempo SydKorea spillede i. Men det blev anderledes, da vi ændrede forsvarssystem.
Alle vi danskere på holdet vidste ved pausen, at vi kunne vinde kampen, hvis det ville lykkes for os at underløbe sydkoreanerne. Og alle andre hold havde sagt til os, at hvis nogen skulle slå SydKorea var det os.
Alle mine spillere på holdet er vindere, og normalt er jeg ikke een af dem der lever på minderne, men det vil jeg gøre med denne OL medalje! Jeg vil måske endda gå rundt og prale lidt af den:-)
Om ånden på holdet i den forlængede spilletid sagde Ulrik: jeg selv, Anja Andersen og de andre på holdet var naturligvis lidt nede efter det brændte straffekast få sekunder før den ordinære tid udløb. Men ånden på holdet var helt fantastisk, og efter 3 minutter af første forlængede 5 minutter havde jeg fornemmelsen af, at vi havde vundet. Men den fornemmelse havde allerede indfundet sig, da den sydkoreanske spiller blev diskvalificeret mindre end 2 minutter før slut!
Med 4 minutter tilbage og en 5 målsføring havde han tænkt: "nu kan det sgu ikke gå galt! Men hold kæft hvor tog det lang tid!"
Ulrik sagde, at alle havde drømt om OL-guldet, men havde ikke turdet tro på det, netop fordi SydKorea har så stærk en OL-historie.
I øvrigt var det herligt - især da K-håndbold er så stor en sport i Danmark som det er!
Om Anja og det sidste straffekast få sekunder før tid, sagde han: hun er en vindertype, og alle spillerne havde sagt til ham: lad Anja skyde. hun havde også de bedste nerver, og er ydermere en udpræget vindertype!
Forskellen på vores spil i første halvleg og anden halvleg: i anden halvleg brænder vi ikke på deres målvogter, og laver stort set ingen tekniske fejl (modst første, hvor det faktisk var uhyggeligt mange!)
Ulrik blev spurgt om Heidi Astrup, om ikke han synes at hun for alvor havde slået igennem ved OL, og det svarede han bekræftende på. Men i øvrigt, sagde han, gjaldt det også andre spillere.
Slutteligt: selvom han har vundet sølv ved guld ved EM 1994, sølv ved VM 1993 og bronze ved VM 1995 og nu OL-guld - hvad var så det største? OL-guldet uden tvivl - det kunne ikke sammenlignes med det andet. Det har været målet siden 1991.
De danske spillere har herovre spillet 100% og mere! (Mere ros kan et hold ikke få af sin træner).
Næste store danske opgave er EM 1996 i december - i Danmark.
***
Den sydkoreanske træner lykønskede Danmark med sejren. Han var ked af, at han ikke vandt den tredje OL-guldmedalje i træk. Han havde lagt mærke til, at det danske hold i de sidste par år havde udviklet sig stærkt med hensyn til forsvar/angreb kombinationer.
Han var også klar over, at flere af hans spillere vil stoppe på landsholdet nu, men var overbevist om, at de nye spillere sagtens ville kunne blive så gode, at de ville kunne vinde OL om 4 år!
Han blev i øvrigt spurgt, hvornår SydKorea sidst havde tabt en international kamp, og det sad han faktisk og tænkte længe over. Men han mente, at det var ved OL i Barcelona.
Han blev spurgt om, hvad man havde sagt til Hang sun-hee om hendes fars død. Det havde de ikke fortalt hende! Han var død for 6 dage siden, men efter samtale med pigens mor, havde man besluttet ikke at sige noget til hende!
I øvrigt mente en af de sydkoreanske spillere, at det der gjorde at Danmark vandt finalen var, at de - altså SydKorea lavede fejl i anden halvdel af anden halvleg. "Vi lavede mange fejl, og var meget nervøse. Det tabte vi på efter min mening!"
***
Den ungarnske træner lykønskede også Danmark (han var også glad for at Danmark vandt, for det var SydKorea der slog Ungarn i 1/2 finalen).
Desuden sagde han, at de 3 hold der her ved OL blev medaljetagere også er verdens 3 bedste. Og det kan man da egentlig godt synes han har ret i, ikk'?
Dille - Atlanta, Georgia, USA
Der er mere om tilskuerne og stemningen.