Sidst rettet: 15. August 1996, 15:53
03-08-96 - mere om tilskuerne og stemningen.
Klokken 14.00 - 1½ time før bronzekampen mellen Norge-Ungarn var flere danske tilskuere mødt op! Nå ja, selvfølgelig også de norske! Men - som DilleSport, der var mødt tidligt op for at få en god plads på pressepladserne (som hun snød sikkerhedssystemet for at komme ind på - selv uden medie-akkreditering!), så kom også tilskuerne for at få de bedste pladser.
Danskerne og nordmændene fandt sammen, som ved 1/2 finalekampen mellem de 2, i de 2 midterblokke på den ene langside.
Den lange ventetid før bronzekammpen blev forkortet af god musik i hallen, og tilskuerne varmede op med at synge med og danse.
Danskerne er altså noget for sig selv! Da DilleSport kl. 13.50 ankom til Georgia World Congress Center (GWCC) fulgte en gruppe danskere få meter efter - allierede med trommer. Og gennem hele GWCC - og den er stor!, kunne man høre deres rytme!
Det var hammerskægt, og gav en enorm stor nationalfølelse. Specielt da man som dansker kunne fortælle alle de i GWCC der stoppede op, vendte sig om, og med et stort smil i ansigtet spurgte: HVEM er det der kommer der?, at det skam var de danske fans! Alle synes det var festligt med de malede ansigter, de sjove hatte, de flotte kostumer og musikken.
1 time før bronzekampen startede det officielle show: speakeren introducerede bronzekampen Norge-Ungarn, og de norske tilskuere jublede noget behersket. Så blev guldkampen Danmark-SydKorea introduceret, og selvom danskerne på det tidspunkt endnu var i undertal var jublen enorm høj. Nationalfølelsen blev ikke mindre! Specielt ikke set i lyset af, at det var de danske håndboldkvinders første OL-turnering nogensinde, og allerede i finalen! Man kunne ikke lade være med at tænke: selvfølgelig er guld det optimale, men sølv er absolut lige så godt. Bare det blev en god kamp - og det plejer de 2 at give hinanden. Det viste sig også at gælde denne kamp!
Det var bare skønt at se de danske og norske tilskuere i samhørighed! Begge nationers kvinder har gennem flere år domineret verdenstoppen - også hvad angår tilskuerene. Og begge hold har mange trofaste fans, der følger dem ved de store turneringer.
Under Norges kamp heppede danskerne lige så entusiastisk på de norske kvinder som nordmændene! Danskerne sad i deres rød-hvide dragter, nordmændene i deres røde-blå.
Tilsvarende heppede nordmændene på danskerne underguldkampen, og de fleste af nordmændene havde endda skiftet til rød-hvide bluser! Se dét kan man da kalde broderlig samhørighed! Og det gjorde, at der var meget stærk støtte til de nordiske hold i begge kampe.
Men dét DilleSport bedst vil huske, var ved indgangen til hallen, da een af de danske tilskuere henvendte sig til nogle sydkoreanske tilskuere og sagde: "have a nice match!".
Måske lyder alt dette her mærkeligt for I de læser dette, men DilleSport er ikke i tvivl: havde I været tilstede, ville I have følt meget af det samme. Blot håber jeg, at I har fået et indtryk af, at vi danskere - og nordmænd for den sags skyld, i allerhøjeste grad levede op til det olympiske motto under dette OL: - at skabe en gensidig forståelse med ånden af venskab, solidaritet og fair play. Og BRAVO for det!
En anden ting: DilleSport var stolt som dansker, og indrømmet - det var lidt svært at falde i søvn efter guld-oplevelsen. Billedet af de glade danske piger sad på nethinden, og det sidste der var i hovedet inden søvnen tog over var: "Der er et yndigt land...."
Dille - Atlanta, Georgia. USA
Selve kampen er beskrevet her.