Sidst rettet: 08. August 1996, 01:40

2. Dagen derpå

Et par udtalelser fra Apron Easti [til TV2 Sporten]:

Poul Erik Høyer-Larsen: til spørgsmålet om der ikke var noget nyt legetøj til Lasse, hans søn, med hentydning til medaljen: "Jo - det er også hans". Kristine Roug: "Lige nu kan jeg godt tænke mig at komme til Sydney" Susanne Munk Lauritsen Der er lige det verdensmesterskab. Ulrik Wilbek mente ikke, at vælgerne i Viborg ville have svært ved at skelne mellem hans rolle som håndboldtræner og politiker, når han til efteråret går ind i politik. Det overraskede ham iøvrigt, at høre, at Anja Andersen til BT har udtalt, at hun ikke længere vil være med på landsholdet. Han mente, at det var personlige årsager, der var grunden til, at hun var vendt hjem i går i al hemmelighed.

Formanden for Dansk Idrætsforbund, Kaj Holm, takkede - stående på en flytrappe med en megafon, deltagerne for den præstation, der placedere Danmark på en 19. plads - det bedste nogensinde også inkluderet legene i 1948, hvor flere store nationer ikke deltog. "I har skabt reklame for Danmark, der er uvuderligt". Han sluttede af med et trefoldigt leve for dansk idræt.

Derefter blev alle kørt i lufthavnsbusser til ankomsthallen, med paskontrollen og bagagemodtagelsen. En del af ankomsthallen var afspærret fordi modtagelsen faldt sammen med en af de travleste perioder i lufthavnen, og flere tusinde mennesker var mødt op i hallen og udenfor.

Deltagerne kom dryssende igennem tolden - hvor tolderne brugte mest tid på at få autografer - ud til modtagelse af resten af familie, venner og ikke mindst fans.

Det var de danske ol-deltagere selv, der havde ønsket denne modtagelse istedet for den store tur ind til Københavns Rådhus, som tidligere har været en tradition. Dels ville det havde været umuligt at få alle 121 med - nogle var taget hjem i utide, andre var blevet i USA på ferie. Dels var de trætte og savnede familien, som flere af dem sagde til medierne.