
Sidst rettet: 06. August 1996, 00:20
Afslutningshøjtidelighed
[23:55] Vi vil ikke beskæftige os meget med denne - de fleste har vel
set det flotte arrangement på TV. Vi vil blot gøre opmærksom på, at det
danske flag blev båret af guldvinderen Kristine Roug, og at det
"lykkedes" hende at få flaget anbragt bag de officielle talere.
Man sluttede med at sige "på gensyn i Sydney år 2000". Vi siger også på gensyn - men for os og for tusinder af andre - var OL i Atlanta ikke højdepunktet denne sommer. Den kommer om 10 dage, når Paralympics Atlanta 96 starter. Her er DilleSport nemlig officielt akkrediteret som nyhedsmedie, og vi har fået en masse materiale om handikap-idræt, som vi vil bearbejde og sætte on line. Paralympics i Atlanta bliver årets næststørste idrætsbegivenhed, med 4.000 deltagere fra 122 lande. Vi koncentrer os selvfølgelig om danskerne, men det betyder ikke mindre arbejde. Tværtimod, Danmark hører til blandt de 10 stærkeste nationer.