OL-logo

Sidst rettet: 25. August 1996, 17:13

Personlige data

Navn:                   Kazimier Mechula
Alder:                  Født den 3. februar 1948
Idrætsgren:             Skydning
Træningsmængde pr. uge: Fra 8 til 24-25 timer ugentligt
Bedste disciplin:       Luftriffel 3x40 (helmatch)
Næstbedste disciplin:   Luftriffel 60 liggende
Trediebedste disciplin: Luftriffel 60 stående
Klasse:                 SH1 (skytter med normal styrke og funktion i arme og 
                        hænder. Klassen skyder stort set som 
                        ikke-handicappede, blot siddende i f.eks. en 
                        kørestol)
Handicap:               Paraplegiker

Kazimier Mechula

48 år, og en ‘gammel rotte’ i olympisk sammenhæng. Han var med ved OL i München i 1972 - ikke som riffelskytte, men med bue og pil!

Det var også som bueskytte, at han var med i Montreal i 1976 - her deltog han også i kørestolsbasket.

Hans idrætskarriere startede i 1971, mens han lå på hospitalet. 7 år tidligere havde han brækket ryggen, og forskellige tilløbende omstændigheder tvang ham til hospitalsophold i næsten 8 år. Men i 1971 hørte han om en nystartet handicap-idrætsforening, LAVIA, i Næstved, og han meldte sig ind.

Allerede i 1972 var han som nævnt med ved OL i München!

I riffelskydning er han een af sportens sværvægtere - se bare på nogle af hans bedste resultater: Guld ved OL i Seoul i 1988, og 2 sølvmedaljer i Barcelona i 1992.

At komme til tops i en idrætsgren kræver megen arbejde, og det leverer han! Træningsmængden er omkring 25 timer om ugen - 3 dage er han på skydebanen i 4-5 timer, der udover styrketræner han.

I 1996 er hanblevet kåret til årets idrætsudøver hos DHIF - Dansk Handicap Idræts Forbund.

Selvfølgelig skal teknikken og fysikken være i orden, men det er i højeste grad også nødvendigt med en god psyke. Som han udtalte til bladet HANDICAPIDRÆT nr. 4 96: Du må ikke ærgre dig over et uheldigt skud. Koncentrer dig om det næste skud, og luk alt andet ude. Du skal ikke koncentrere dig om at levere et godt resultat, men om at gøre dit bedste.

Psyken spiller også ind når man står overfor modstanderne, og ifølge landstræner Carsten Ågren, er netop dét een af Kazimiers forcer: Han nidstirrer modstanderen og skærer ansigter - og som regel virker det! Carsten Ågren fortsætter: sker det at han selv bliver distraheret, finder han en papkasse og maltrakterer den til ukendelighed, samtidig med at han siger en masse uhøviske gloser. Nå han har gjort det, går han ind og fortsætter konkurrencen.

14 dage før en stor konkurrence holder Kazimier pause. "Det styrker glæden og appetitten".

Han holder meget at være med til OL - "når den olympiske ild bliver tændt, så risler det gennem rygraden".



Disse sider er udviklet af Forum og BLA*net's OL-redaktion.