OL-logo

Sidst rettet: 13. August 1996, 15:49

Paralympics 1996

af Michael Møllgaard Nielsen, DHIF, bearbejdet af DilleSport Dette den introduktion til paralympics, som Dansk Handikap Idrætsforbund (DHIF) har udsendt til pressen. Det bringes her stort set uændret.

Fredag den 15. august 1996 lyder startskuddet til de 10. Olympiske Lege for handicappede i Atlanta - Paralympics. Frem til den 25. august vil 4000 handicappede idrætsudøvere fra 122 nationer dyste om medaljerne i 19 idrætsgrene. 14 af idrætsgrenene var også på "friskidrættens" Olympiske program.

Legene er verdens mest prestigefyldte idrætsstævne for handicappede - og samtidig verdens næststørste idrætsbegivenhed overhovedet, kun overgået af de Olympiske Lege.

I lighed med OL i Seoul, SydKorea, og Barcelona, Spanien, er Atlanta vært for begge Olympiske Lege. "Friskidrættens" og handicapidrættens Olympiske Lege synes iøvrigt nu at følges hånd i hånd. Den Internationale Paralympiske Komite - handicapidrættens IOC - er netop ved at færdiggøre kontrakten med de australske arrangører i Sydney år 2000.

De mange idrætsudøvere vil få de bedst tænkelige fysiske rammer om konkurrencerne. Det Olympiske Stadion og mange af de øvrige sportsarenaer er bygget specielt til lejligheden og har været "prøvekørt" 2 uger under friskidrættens Olympiske Lege, og de fleste af disse arenaer vil i sagens natur også blive brugt under Paralympics.

Et ligeværdigt OL

Paralympics er det officielle navn på de Olympiske Lege for handicappede.

Eftersom den Internationale Olympiske Organisation ( IOC ) indtil nu har besluttet ikke at acceptere betegnelsen Olympiske Lege for handicappede idrætsudøvere, har den Internationale Paralympiske Komite vedtaget at bruge betegnelsen Paralympics.

Para betyder ligestillet, ligeværdigt, ved siden af.

De første Olympiske Lege for handicappede blev afholdt i Italien 1960 i Rom. De to seneste Lege i Seoul og Barcelona har været en milepæl i den internationale handicap-idræt - alene i Barcelona overværede mere end 1.5 millioner Legene.

Danmark deltog for første gang i Tel Aviv i Israel i 1968 og har været med lige siden.

Danmark er repræsenteret i 8 af de 19 idrætsgrene ved OL. Det drejer sig om idrætsgrenene atletik, svømning, boccia, bordtennis, bueskydning, goalball (et boldspil for blinde), ridning og skydning.

Sponsorstøtte

Det danske OL-hold består af 45 handicappede idrætsudøvere.

Det er toptrænede og velforberedte danske idrætsudøvere, der drager afsted til OL. Vel i realiteten den bedste OL trup nogensinde!

Dansk Handicap Idræts-Forbund arbejder i den forbindelse med et samlet budget på omkring 4.3 millioner til forberedelse og deltagelse i OL. Til forberedelserne er der i perioden 1993 til 1996 afsat 2.5 millioner og det øvrige beløb 1.8 millioner dækker selve deltagelsen i Atlanta.

De økonomiske forhold, der er skabt gennem en hovedsponsoraftale med Jysk Sengetøjslager, Team Danmark støtte, private donationer, tilskud fra Lions klubber og salg af "olympiske aktier" har sikret, at alle - uden undtagelse - har modtaget den nødvendige støtte for at kunne forberede sig optimalt til OL i 1996.

Den særlige OL-aktie er handicapidrættens egen opfindelse. De danske medalje-slugere indenfor handicapidrætten blev for første gang sat på aktier ved Legene i 1984. Der er p.t solgt næsten 500 aktier til en årstals-rigtig pris på 1996 kroner (!), og som udbytte får aktionærerne bl.a. kunstneren Per Arnoldis unikke OL-plakat.

Historisk set

Dansk Handicap Idræts-Forbund fejrede sin hidtil største triumf ved Paralympics i Seoul i 1988. Det blev til ialt 66 medaljer - 26 guld, 18 sølv og 22 bronzemedaljer - og dermed en samlet 9. plads i nationskonkurrencen.

I Barcelona - fire år senere - placerede Danmark sig endnu en gang blandt de 10 bedste nationer. De 43 danske deltagere vandt ialt 46 medaljer fordelt på 12 guld-, 22 sølv- og 14 bronzemedaljer, og ligesom i 1988 sikrede det Danmark en niendeplads i nationskonkurrencen.

Konkurrencen skærpes til stadighed indenfor handicapidrætten. En ny klasseinddeling indenfor de enkelte idrætsgrene har medført, at antallet af klasser er blevet skåret ned. Det har betydet flere deltagere og dermed større konkurrence indenfor de enkelte klasser.

Men også handicapidrættens stadig større udbredelse på verdensplan og satsning på elitearbejdet er med til at øge konkurrencen og dermed medaljernes værdi.

Nogle tal til at illustrere dette. I Seoul kæmpede 40 nationer om 729 medaljesæt, i Barcelona kæmpede 83 nationer om 552 medaljesæt og i Atlanta vil 122 nationer kæmpe om 508 medaljesæt.

Skal Danmark opretholde sin placering i den olympiske "superliga" kræver det en benhård satsning: Der skal der trænes endnu mere - både hvad angår mængden af træning, og så sandelig også med kvaliteten af samme.

De seneste to år har stået i de internationale mesterskabers tegn. For mange af DHIF`s bedste idrætsudøvere har det været en mulighed for at kvalificere sig til Atlanta, samt en sidste afgørende mulighed for at måle sig med konkurrenterne inden det går løs ved paralympics i 1996.

Atletik

Kørestolsracerne Connie Hansen, Rødovre og Ingrid Lauridsen, Esbjerg har været handicapidrættens flagskibe med en række fremragende resultater gennem årene. Begge er nu holdt op. Ingrid permanent, medens Connie plejer moderskabet. Tiden må vise, om Connie igen ses i de aktives rækker.

Der er imidlertid grøde i atletikken, og unge talentfulde idrætsudøvere står på spring til at tage over. Jacob Mathiesen, Gentofte er tidligt udtaget og deltager i spydkast, højdespring og femkamp. Efterfølgende er Thomas Gerlach, Hundested og Thomas Bradal, Silkeborg udtaget i henholdsvis marathon (kørestolsrace) og for Bradals vedkommende i kuglestød og spydkast.

Bueskydning

I EM i bueskydning i Paris fik Birthe Mogensen, Tåstrup og Jens Fudge, Odense en sølvmedalje og begge er i sagens natur udtaget til OL.

Boccia

Det danske bocciahold skuffede ved VM i Sheffield sidste efterår, hvor det ikke lykkedes at opnå en medaljeplacering. På den seneste rangliste er Danmark dog stadig placeret på en fjerdeplads. Individuelt løb den dygtige taktiker Henrik Jørgensen, Gladsaxe med VM guldet, og der er med rette store forventninger til Henrik.

Øvrige deltagere er Lone Bak-Pedersen, Skive, Mansoor Siddiqi, Frederiksberg og Palle Hinrichsen, Gråsten.

Bordtennis

Bordtennisspillerne fik på hjemmebane mulighed for at skaffe sige nogle af de dyrbare OL-billetter, da Danmark i oktober stod som arrangør af EM i bordtennis. Med en guldmedalje i holdkonkurrencen, løste kørestolsspillerne, Jan Nauerby, Munkebo og Thomas Olsen, Ålsgårde billet til Atlanta. Det samme gælder Danmarks p.t. bedste bud på en OL-medalje, Brian Nielsen, Aalborg, der tog en sølvmedalje i den individuelle konkurrence.

Efterfølgende er Kai Lundsteen, Stenløse og Carsten Mortensen, Aalborg blevet udtaget.

Goalball

Vore goalball kvinder har et OL-sølv at forsvare. Under VM i Colorado, USA måtte de imidlertid nøjes med en fjerdeplads. Dette rettede holdet op på i 1995 ved at forsvare deres NM-titel fra 1993, og dermed vinde over Finland og Sverige ( henholdsvis nr. 1 og 3 ved VM '94 ).

Holdet i dag består af "gamle" erfarne spillere og nye talenter. Nye tekniske og taktiske tiltag vil præge spillestilen, som holdet forventer vil resultere i en topplacering. Konkurrencen er imidlertid siden OL i Barcelona blevet skærpet betydeligt. Spillet udvikler sig, og der er ingen tvivl om at det bliver marginalerne, som skiller holdene. Det bliver derfor en meget spændende OL-turnering at følge, hvor man vil opleve goalball på et niveau, der ikke tidligere er set magen til.

Holdet består af Anne Hansen, København, Inger Kehoe, København, Jannie Thomsen, Tåstrup, Karina Kristensen, Brovst, Susanne Have Nooyen, Brabrand og Ann Howaldt, Herlev.

Svømning

Svømning er Danmarks paradedisciplin. Nye svømmere er kommet til, men endnu er en del af de gamle med. VM i november 1994 på Malta skulle give et fingerpeg om vores styrke. Og det danske svømmelandshold præsterede en fremragende indsats ved disse mesterskaber: 6 guld-, 4 sølv-, 6 bronzemedaljer og 3 verdensrekorder, og i nationskonkurrencen blev det til en syvende plads.

Peter Lund Andersen, Hørsholm blev med 3 guldmedaljer den mest vindende af de danske svømmere. Og Peters talent, teknik og vinderinstinkt udmøntede sig i to formidable tider i henholdsvis 50 og 100 m fri svømning.

Christian Bundgaard, Aarhus tog sig suverænt af brystsvømning for de blinde og skar samtidig 1 1/2 sekund af sin egen hidtige verdensrekord i 100 m bryst.

Karen Breumsø, Lystrup stod for den helt store positive overraskelse, da hun kom i mål - ikke alene som den første, men også skar 8/10 sekund af den hidtidige verdensrekord - og med sine kun 15 år er Karen langt fra færdigudviklet som svømmer.

Ivan B. Nielsen, Thisted kunne endelig føje en guldmedalje til samlingen af sølv- og bronzemedaljer, da han efter et perfekt disponeret løb vandt 400 m fri i klassen for svagtseende.

Alle fire svømmere blev på baggrund af resultaterne ved VM udtaget til Atlanta.

8 guld-, 14- sølv og 14 bronzemedaljer blev det danske resultat ved EM i Perpignan, Frankrig i september 1995 - og medaljerne blev skabt af 11 forskellige svømmere. Et bevis på den bredde, der er blevet skabt i toppen af dansk handicapsvømning.

Europamestre blev: Peter Lund Andersen ( 50m, 100m og 200m fri svømning ), John Petersson ( 200m fri svømning, verdensrekord ), Christian Bundgaard ( 100 m brystsvømning ), Ivan B. Nielsen ( 400 m fri svømning ) og Emil Brøndum ( 100 m butterfly ).

Yderligere fire svømmere blev på baggrund af deres resultater ved VM udtaget til Atlanta. Emil Brøndum, Skanderborg, Kasper V. Hansen, Klarup, John Petersson, Frederiksberg og Anne Dorthe Andersen, Rødovre.

Meget tyder således på, at de danske svømmere ved Paralympics vil kunne være med helt i front, selv om konkurrencen bliver stadig hårdere og de store, gamle svømmenationer, USA og Australien, også satser hårdt på at markere sig indenfor handicapsvømningen.

Efterfølgende blev yderligere 6 svømmere udtaget til Atlanta: Pernille Thomsen, Lille Skensved, Ricka Stenger, Skærbæk, Martin Jacobsen, Stenløse, Flemming Berthelsen, København S., Gritt Barlund, København S og Nikolaj Bergmann Christensen, Skagen.

Der er således udtaget ialt 14 svømmere til Atlanta!

Ridning

Ridning er ny på OL programmet. Der er med rette store forventninger til den danske OL-deltagelse i Atlanta, og det var derfor også en stor skuffelse, at danske ryttere ikke tog individuelle medaljer under VM i 1994. Alt hvad det blev til, var en enkelt bronze for holdet. Der blev imidlertid taget revanche under sommerens NM i Finland. De nordiske lande er blandt de førende i handicapridningen, og de gode danske resultater var derfor en stor opmuntring. Ida Andersen, Nykøbing Sj. og Brita F. Andersen, Bandholm blev efter VM udtaget til Atlanta.

Efterfølgende er udtaget yderligere tre ryttere: Charlotte Skovlunde Jensen, Fuglebjerg, Pia Jørgensen, Skjern og Britta Sørensen, Nibe.

Skydning

Før OL i Barcelona var Danmark et af de mere ubetydelige lande indenfor skydesporten. I Spanien fik vi imidlertid flot udbytte af det første arbejde i "Projekt 96" - et træningsarbejde som tager sigte mod Paralympics i Atlanta. Med 6 medaljer blev det til en fornem 3. plads i nationskonkurrencen til de danske skytter.

Siden er det lykkedes ved hvert eneste stævne at fastholde denne placering, selvom resultatniveauet har udviklet sig i en hæsblæsende takt, og selv om antallet af nationer og deltagere er steget.

Ved Europamesterskaberne i Finland opnåede de danske skytter 2 guld, 3 sølv og 2 bronze - og det var faktisk ikke helt tilfredsstillende!

Lone Overbye, Riiskov, Kazimier Mechula, Næstved, Charlotte Streton, Snekkersten og Arvid Bak, Kjellerup har allerede tidligt klaret OL-kravene og er dermed klar til Atlanta. Efterfølgende er udtaget Poul Garst, Odense og Lars Jensen, Viborg.

Det lover godt for Paralympics '96!

Det skal iøvrigt nævnes, at der udover de internationale kvalifikationskrav også er stillet krav fra Dansk Handicap Idræts Forbund - kvalifikationskrav som er betydeligt skrappere end de internationale. Kravene afspejler, at Dansk Handicap Idræts-Forbund kun ønsker at stille med idrætsudøvere, der har mulighed for en OL-medalje.

Paralympics i Seoul og Barcelona var noget af et gennembrud for Dansk Handicap Idræts-Forbund i forhold til medierne. Journalister og fotografer fra TV og den trykte presse dækkede direkte fra konkurrencestederne. Det har forbundet nydt godt af lige siden.

Den store opbakning fra medierne har haft en afsmittende virkning på det, der - trods OL triumfer - er forbundets overordnede mål: at få flere til at dyrke handicapidræt. Dansk Handicap Idræts-Forbund har idag omkring 24.000 medlemmer og mange af disse har fået øje på muligheden for at dyrke handicapidræt gennem den omtale, der har været af handicapidrætten i medierne bl.a. i forbindelse med Handicap-OL.

Den stadig større bredde i handicapidrætten har i sagens natur også påvirket handicapidrættens elite: nye stjerneskud og en øget konkurrence indenfor eliten udvikler hele tiden kvaliteten af de idrætsudøvere, som Dansk Handicap Idræts-Forbund sender afsted til Paralympics - de Olympiske Lege for handicappede.

Yderligere oplysninger om Paralympics - De Olympiske Lege for handicappede - kan indhentes hos

Dansk Handicap Idræts-Forbund,
Michael Møllgaard Nielsen,
tlf. 43 26 26 26 lokal 2456.




Disse sider er udviklet af Forum og BLA*net's OL-redaktion.