
Sidst rettet: 25. August 1996, 16:39
Navn: Birthe H. Mogensen
Alder: Født den 31. oktober 1943
Idrætsgren: Bueskydning
Træningsmængde pr. uge: 3 gange pr. uge samt til stævner ca. 1 pr. måned.
Op til større stævner trænes der flere gange
Klasse: Les Autres Stående Klasse
Handicap: Amputeret højre ben
Følgende er redigeret af DilleSport ud fra en artikel i bladet HANDICAPIDRÆT:
Birthe Mogensen er 52 år, og har igennem flere år været en af Danmarks fem bedste kvindelige bueskytter i raskidrætten. For ikke at tale om handicapidrætten, som hun har domineret i mere end ti år.
Birthe Mogensen er således en af de handicappede, der kan begå sig indenfor såvel handicap- som raskidrætten, og det mener hun selv er et stort plus for hende som bueskytte.
Hun var med ved handicap OL i Seoul i 1988, og opnåede en bronzemedalje, og ved rask-Nordiske Mesterskaberne i 1992 blev det også til bronze.
Hendes handicap består i et manglende underben. Hun kan sagtens stå op og skyde, men ikke ret lang tid ad gangen. Derfor foretrækker hun at sidde.
Hun påpeger dog, at det er mere anstrengende at holde balancen når man sidder ned, fordi man bliver anspændt. Det anspændte opstår ved, at man ved skud på lang distance skal sigte højere fordi pilen buer igennem luften. Stående skytter kan kompensere ved ved at bøje i hoften, men det kan de siddende bueskytter ikke. De er derimod nødt til at ændre på buens stilling, og dermed få et skævt træk - derfor anspændtheden.
Om sine medaljechancer ved Paralympics i Atlanta siger hun: det afgør dagsformen og heldet. Konkurrencen er hård, men håbet er der for en guldmedalje.
I Atlanta har man ændret skydereglerne lidt. Tidligere kunne man skyde på 70 - 60 - 50 og 30 meter, men i Atlanta skydes kun på 70 meter.
De 70 meter er ikke Birthe Mogensens favoritdistance, men landstræner Bent Gormsen siger: "...hun kan sagtens skyde fra den distance".
Selve konkurrencen foregår ved, at der skydes ‘mand-mod-mand’, og man
starter med rangliste-skydning. Dernæst er det den bedste mod den
dårligste, næstbedste mod næstdårligste og så fremdeles. Det er også
nye ændringer i reglerne, og Bent Gormsen karakteriserer ændringerne
således: man træner marathon-distancen og afgør det hele på 100 meter.